Kilder tæt på Citroën siger godt nok til engelske medier, at bilen er på vej. Men selv nægter direktør Thierry Koskas, at en ny 2CV er lige om hjørnet.
I denne uge kunne det engelske medie Autocar fortælle, at der er en ny Citroën 2CV på vej.
Men i et overraskende tvist har bilmærkets direktør Thierry Koskas valgt at benægte hele historien.
Det sker i et interview med det hollandske Autovisie.
– Vi får uden tvivl noget af vores inspiration fra fortiden. men vi er nødt til at se fremad. Vi lever nu i en anden verden, end da 2CV’eren stadig blev solgt ny.
– Og den anden verden er vi nødt til at være i, siger direktøren.
Ifølge Koskas er der i øjeblikket ingen projektet på tegnebrættet som kunne minde om en ny 2CV. Og dog. For den faceliftede Ami får nogle designtræk, der godt kan få den til at ligne en moderne fortolkning af bilen med paraply-gear. Men længere vil Citroën ikke gå.
– Jeg vil ikke se mig tilbage, siger chefen.
Koskas vil dog gerne stå ved, at Citroën har en righoldig historie og et hav af legendariske modeller. Og faktisk vil han ikke have noget imod på et tidspunkt at komme med et bud på en moderne fortolkning på en an de biler. Men det må høre til i afdelingen med undtagelser.
Ifølge britiske Autocar arbejder Citroën på en ny 2CV . Magasinet siger, man baserer historien på et interview med ‘en højtstående kilde’ i virksomheden. Briterne går endda så langt som til at foreslå, at den nye 2CV er både gaden senest i 2028.
Beslutningen skal bl.a. være taget, fordi franskmændene kun misundeligt kan se til, mens Renault genopliver navne som Renault 4 og 5 og faktisk får de nye biler til at ligne moderne fortolkninger af klassikere. Renault 5 er da også allerede kåret som ‘Årets Bil i Europa’.