Jeremy Clarkson havde nøglerne til den i 12 måneder, og han kunne næsten ikke sige nok pæne ord om den mørke blå prototype af en Escort RS Cosworth som nu er til salg.
Det er godt nok 31 år siden, at Jeremy Clarkson sad bag rattet i en Ford Escort Cosworth. I hvert fald lige dette mørke blå eksemplar.
Men nu er bilen, som Clarkson tilbragte halvdelen af 1993 i, sat til salg. Escort RS Cosworth blev i øvrigt kun bygget i en ganske kort periode mellem 1992 og 1995.
Blandt derfor mener Iconic Auctioneers, som har bilen til slag i dag, at den skal koste et sted mellem 575.000 og 663.000 danske kroner.
Bilen medvirkede både i Top Gear Magazine og i den senere TV-udgivelse Clarkson’s Car Years. Bilen er tre af bare tre prototyper, som blev lavet før serieproduktion. Bilen her er blandt andet født uden katalysator.
LÆS OGSÅ: Hyundai-ejer får erstatning efter grov løgn om elbil
– Det her er en af mine absolutte yndlingsveje, og jeg kører en af mine yndlingsbiler, sagde Jeremy Clarkson i programmet fra 1993.
De papirer, som følger med til bilen, viser, at Ford udlånte bilen til Top Gear i et helt år. Og at Top Gear desuden betalte forsikringen for en heldig læser, der havde den til låns i yderligere et år,
Skulle der sidde en dansker eller to med lyst til at byde på bilen, er der dog et par ting, man må leve med. For det første er bilen højrestyret. For det andet er bilen ingen garage-dronningen.
Den har allerede tilbagelagt de første 82.514 kilometer. Og det er meget. Altså når vi taler om prototyper. For det er ikke meningen, at den slags biler overhovedet skal have et liv på vejene efterfølgende.
Desuden afslører billeder inde fra kabinen, at læderet godt kan trænge til en kærlig hånd. Men så er vi vist også småtingsafdelingen. Vi taler trods alt om et stykke af Fords mest berømte historie. I hvert fald i Europa.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!