Cyklistforbundet vil både have deres cykler gratis med i metroen, og at visse biler skal tvinges til at holde mindst halvanden meters afstand til dem.
Et afstandskrav for selvkørende biler, når det kommer til selvkørende biler, ikke bare kan men er umuligt at håndhæve. Det mener FDM.
Alligevel vil Cyklistforbundet have et afstandskrav på halvanden meter gjort til lov. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
”Selvkørende biler skal programmeres, så de overholder reglerne i trafikken. Vi mener af sikkerhedsmæssige årsager, at det skal være et af kravene, at de holder en afstand på mindst 1,5 meter til cyklister, siger direktør i Cyklistforbundet Kenneth Øhrberg Krag.
Cyklistforbundet forholder sig ikke til, at der ikke findes selvkørende biler. Der findes biler med selvkørende egenskaber på en skala fra niveau 1 til 5.
Herhjemme er det højest tilladte niveau lige nu 3. Eller det der kaldes ‘betinget selvkørende egenskaber’. Her kan bilerne overtage styringen hvis en række betingelser er fuldstændigt opfyldt.
Ford er det seneste mærke, som har aktiveret det ‘selvkørende’ systemet ‘Bluecruise’ på udvalgte motorvejsstrækninger i Danmark. Mærkets system dog hverken ikke skifte vejbane eller fungere ved sammenfletninger.
Men nogle bilmærker er faktisk længere fremme. For at få lov til at eksperimentere med endnu mere autonomi i kørslen har Mercedes eksempelvis lovet at tage ansvaret for trafikulykker. Læs mere om det her.
Som det er nu, er det op til den enkelte bilist at vurdere, hvad der er en ’sikker’ afstand i forbindelse overhaling af en cyklist, skriver Cyklistforbundet.
– Det er op til bilistens vurdering, men rigtig mange cyklister på landevejen har oplevet at blive overhalet alt for tæt.
– Hvis en lastbil overhaler dig på tæt afstand, kan det være decideret farligt på grund af lufttrykket.
– Så vi går ind for, at kravet om mindst halvanden meters afstand skal gælde for alle, men det er ekstra vigtigt i forhold til selvkørende biler, hvor der slet ikke er en menneskelig fører, der kan vurdere situationen, siger Kenneth Øhrberg Krag.