Flere kørelærer frygter, at ventetiden på de praktiske køreprøver nu vil stige igen. Det selvom Færdselsstyrelsen mener at have styr på tingene.
Flere af de danske kørelærer frygter nu, at ventetiden til køreprøver stiger. Samtidig mener flere af dem, at det kun er begyndelsen. Bilister i hele landet oplever varierende ventetider, og kørelærere deler deres bekymringer om fremtiden.
Tidligere var ventetiden på en køreprøve ofte mere end otte uger. Nu er situationen en anden, hvor ventetiden typisk ligger på mellem én dag og tre uger. Færdselsstyrelsen ser dette som en succes, men kørelærerne er ikke overbevist.
Det skriver DR.
Hans Andersen, formand for Dansk Kørelærerunion i Fredericia og Middelfart, oplever, at ventetiden allerede nu er tre uger i Fredericia og seks uger i Middelfart.
– Tre uger er ikke voldsomt, men man skal huske, at det er lavsæson. Så det er helt normalt, at ventetiden er knap så ringe her om vinteren, siger Hans Andersen.
Han forudser, at ventetiden vil stige igen til foråret, når flere elever er klar til køreprøven, og når Færdselsstyrelsens prøvesagkyndige også skal varetage motorcykel- og trailerkøreprøver.
– Jeg lover dem, ventetiden kommer tilbage (stiger, red.) til foråret. Det har det gjort i de 28 år, hvor jeg har været kørelærer,” siger Hans Andersen.
Færdselsstyrelsen overtog ansvaret for køreprøver fra politiet i 2021. Dengang sagde styrelsen, at man skulle forvente længere ventider i en periode op til to år.
Nu, tre år senere, mener Færdselsstyrelsen, at de har styr på ventetiderne.
– Efterhånden har vi tre års data, så vi kan se et mønster i, hvilke perioder der er behov for ekstra kapacitet, siger vicedirektør i Færdselsstyrelsen, Brian Paust Nielsen ifølge DR.
Et af argumenterne for at flytte ansvaret fra politiet var netop at mindske ventetiderne. Dette er lykkedes på Sjælland og i København. Men i Jylland og på Fyn er ventetiderne omvendt røget i vejret.
Brian Paust Nielsen er dog fortrøstningsfuld og forventer ikke, at foråret bliver lige så problematisk som sidste år.
Færdselsstyrelsen undersøger mulighederne for at øge kapaciteten med eksisterende medarbejdere, pensionerede prøvesagkyndige eller medarbejdere fra politiet eller forsvaret.
Hans Andersen, der har efterspurgt disse tiltag i de seneste tre år, er dog skeptisk over for Færdselsstyrelsens optimisme.
Omvendt er det heller ikke alle køreskoleelever, der består den praktiske køreprøve i første hug. Eksempelvis måtte en kvinde bruge næsten 1.000 forsøg på at få sit kørekort. Læs mere om det her.