Dan Parker kan intet se. Alligevel har han lige smadret en verdensrekord. Han er nu den hurtigste blinde mand på Jorden.
Hvor du ser verden med alle dens nuancer og farver, ser Dan ingenting. Absolut ingenting. Men han har gjort noget, som kun meget få seende opnår. Ja, også dem med kørekort.
Dan Parker, der blev blind i forbindelse med en bilulykke for ti år siden, har nemlig kørt intet mindre end 339 km/t i en Chevrolet Corvette C6. Mere end rigeligt til at Guinness World Records vil anerkende ham som ‘verdens hurtigste blinde mand’.
LÆS OGSÅ: Bilister er rasende over ny stikker-app i trafikken
Helt præcist kørte Dan Parker 339,6 km/t i New Mexicos ørken. Om rekordforsøget, der blev til en egentlig rekord, har han sagt, at målet er at rette noget opmærksomhed mod de blinde i samfundet. Så flere får en fornemmelse af, hvad de blinde virkelig er i stand til.