Formel 1-køreren Daniel Ricciardo giver ikke meget for den kritik, Jacques Villeneuve, der vandt Formel 1-sæsonen i 1997, har smidt efter.
– Han kan spise lort.
Så klar i mælet var RB-køreren, da han blev spurgt til, om han havde hørt den kritik, verdensmesteren fra 1997 havde rettet mod ham.
Jacques Villeneuve, der optrådte som gæst hos Sky Sports i forbindelse med dækningen af Canadas grand prix, lagde heftigt ud efter RB-køren, som ifølge den canadiske verdensmester ‘ikke har præsteret noget siden sine Red Bull-dage’.
Daniel Ricciardo skiftede i 2019 fra Red Bull til en tjans som fabrikskører for Renault. Men det varede kun i to sæsoner, før australieren hoppede over i McLaren-garagen.
LÆS OGSÅ: Disse nye biler er der næsten ingen som gider i Danmark
Men det er altså i temmeligt mange år, at Daniel Ricciardo ikke har præsteret noget bag et rat, hvis man spørger Jacques Villeneuve.
– Jeg har lige fået det at vide. Jeg hverken lytter til eller læser den slags. Men ja, der er helt sikker nogle folk derude, som ja…
– Jeg gider ikke spille tid på ham (Villeneuve, red.) Jeg har været hurtig hele weekenden. Meget mindre end to tiendedele fra pole position – så han kan spise lort.
For RB-køreren endte Canadas grand prix da også med oprejsning efter en 8. plads. Holdkammeraten, Yuki Tsunoda, der netop har fået forlænget sin kontrakt, endte som 14.’er.
Daniel Ricciardo er dog ikke den eneste, som Jacques Villeneuve brugte taletid på at lange ud efter. Og Kevin Magnussen fik et møgfald. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!