Diplomatisk immunitet gælder også de biler, ambassade folk bruger. I London har danske diplomater fået 3,58 mio. kroner i miljøzone-afgifter, som de blæser på.
Opdatering: 11. juni 2024 – Udenrigsministeriet har svaret på Boosted-redaktionens henvendelse. Læs svaret her.
En bøde for at køre ind i en miljøzone gør nas. Bøder for den slags på hele 130 millioner kroner er derimod total uoverskueligt. Altså for de fleste.
Bare ikke for ambassadefolk og diplomater. På grund af den immunitet, diplomater er beskyttet af verden over, kan den amerikanske ambassade blæse på de miljøzone-afgifter, de har fået i London.
Hvilket da også sker i stor stil. Amerikanernes ambassadefolk i den engelske hovedstad har regninger for hele 14,6 millioner pund i den såkaldte u-lez charge (miljøzoneafgift, red.).
Det viser en opgørelse fra transportstyrelsen i London – Transport For London.
LÆS OGSÅ: 20-årig anholdt – gemte 22 fotofælder under sin seng
Og det er bare den rene miljøzoneafgift. For alle andre, der nægter at betale, vanker der en bøde på 240 britiske pund. Det svarer til 2.100 danske kroner.
Princippet er det samme for diplomater. Men de engelske myndigheder kan på grund af immuniteten ikke gøre noget for rent faktisk at kræve bøderne og afgifterne betalt.
Japans ambassadefolk er næsten lige så slemme. De har ubetalte miljøzoneafgifter for 10 millioner pund. Herefter følger Indien med 8,5 millioner pund.
Listen strækker sig over en periode på hele 20 år. Nemlig fra 2003 til og med 31. december 2003. Danmark er også på listen. “The Royal Danish Embassy”, som englænderne siger, skylder dog knap så meget som amerikanerne gør.
Faktisk kunne den danske statskasse slippe med en regning på 406.000 pund svarende til 3,58 millioner kroner, hvis man altså gad at betale. Det er der dog intet, der tyder på.
Omvendt siger Transport For London, at den engelske regering trods den diplomatiske immunitet vil jagte enhver, som ikke betaler miljøzoneafgiften. Om det så skal betyde, at man indbringer ambassaderne for den såkaldte Internationale Domstol i Haag, Holland.
Også herhjemme har diplomaterne dog for vane at gøre lige præcis som det passer dem i trafikken.
Senest har er en chauffør for den sydafrikanske ambassadør blevet udstillet for sin totale mangel på forståelse for de danske færdselsregler. Men straffes kan han ikke. Læs mere om det her.
Boosted har spurgt Udenrigsministeriet, om det officelle Danmark har tænkt sig at betale gælden til England. Vi afventer svar.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!