Annonce:

Danmarks første Supra A90 er nu leveret: Chris fra Ringsted er den heldige

Der har været ufatteligt meget snak og store forventninger til den nye Toyota GR Supra, og NU er den første privatejede model endelig leveret.

Annonce:

Ikke alle og enhver kan købe den nye Supra i Danmark, så de første interesserede måtte pænt skrives på venteliste og betale et beløb som indskud for at komme i betragtning. Derefter kunne Toyota Danmark så udvælge de få heldige købere.

Den første dansker med sit navn på en Supra A90-registreringsattest er Chris Breum Larsen fra Ringsted, og bilen er netop hentet hos den lokale Toyota-forhandler.

“Bilen blev leveret i Næstved efter mit eget ønske. Det var en kammerat, som stod for salget hos Toyota. Jeg fik en to timers introduktion til bilens funktioner og opsætning til mine ønsker, og så var Toyota Danmark til stede med en fotograf og en lokal avis. Det var en stor oplevelse af få den leveret”, fortæller Chris.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Chris er ikke nogen nybegynder, når det kommer til Toyota. Til dagligt kører han Toyota RAV4, og han er også den heldige ejer af en Supra Mk. IV.

Hvordan den første tid som ejer af den nye A90 GR Supra bliver, kan du læse mere om snart her på Boosted.dk, når vi interviewer Chris i næste uge.

Indtil da kan du herunder se de første billeder af Danmarks første A90 Supra:

Der skal ordentligt saft på sådan en Supra. Så Chris er forbi Shell og napper V-Power.
Klar hjemme i garagen. Og de fine flag er naturligvis fremme i dagens anledning.
Specielle A90-vand står klar til Chris.
To meget forskellige Toyota-modeller foran carporten. Den ene lidt hurtigere end den anden…
Fedt syn. Kun 10 kilometer på tælleren.
Efter flaskerne til venstre at dømme, så er Chris klar til at fejre den nye ‘baby’.

Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X