Annonce:

Danmarks mest solgte bil tilbagekaldt (IGEN) – kan bryde i brand

Ford i Danmark tilbagekalder nu alle eksemplarer af Kuga Plug-in hybrid, som man har solgt herhjemme.

Annonce:

Først drejede det sig om ca. 3.000 biler, nu tilbagekalder Ford Danmark samtlige plugin-hybrider af Kuga-modellen. Importøren rådede også Kuga-ejere til helt at undlade visse køreindstillinger samt at oplade deres hybrid-bil, da det var forbundet med brandfare for batteripakken.

Nu har det imidlertid vist sig, at de udbedringer, som værkstederne rundt om i landet har udført, ikke har været tilstrækkelige. Batteripakken i Kuga Plugin-hybrid kan stadig bryde i brand, det skriver Ekstra Bladet.

Der er indtil videre solgt omkring 7.000 eksemplarer af bilen i Danmark, hvoraf 4.200 allerede er på vejene. Og det er dem, som importøren nu kalder tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

De biler, der endnu ikke er udleveret til kunder, holder Ford på, indtil fejlen er udbedret.

Ligesom ved sidste tilbagekaldelse gælder det for ejerne, at de ikke må oplade deres plugin-hybrid, og at de rådes til at holde bilerne i køreindstillingen Auto-EV, oplyser Ford Danmark til Ekstra Bladet.

– De berørte ejere får besked fra Ford Danmark via Motorstyrelsen, siger Lene Dahlquist, pressechef hos Ford Danmark til avisen.

Udvider garantien
Endnu kender Ford i Danmark ikke den præcise tidsremme for, hvornår ejerne kan forvente, at deres biler bliver kaldt på værksted, da reservedelene endnu ikke er klar.

Omvendt erkender Ford Danmark, at Kuga’en har skabt problemer, derfor vælger man også at udvide garantien.


– For alle allerede udleverede PHEV-udgaver af Ford Kuga, udvider vi garantien fra to til fem år med i alt 100.000 km kørsel – alt efter hvad der kommer først, oplyser Lene Dahlquist til Ekstra Bladet.

– Det gør vi for at give kunderne en tryghed. De kan være trygge ved produktet, og derfor vil vi gerne give dem den udvidede garanti, siger hun.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også