Annonce:

Danmarks næstmest populære bil taget for vanvidskørsel

Der var alt for meget fart på, da en 29-årig mand onsdag aften måtte aflevere sin Tesla Model 3 til politiet, der tog ham i en 50-zone.

En 29-årig mand måtte onsdag aften aflevere sin Tesla Model 3 til Københavns Politi, der stod klar ved Lautrup Kaj på Østerbro i hovedstaden.

Manden kørte nemlig 115 km/t i en 50-zone. Mere end rigeligt til at politiet kunne sigte ham for vanvidskørsel og tage bilen.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Travlt med at lange bøder ud til bilister havde man også i Syd- og Sønderjyllands politikreds tidligere på dagen. Her stod ordensmagten klar på strækningen mellem Jels og Øster Linnet i Sønderjylland.

LÆS OGSÅ: Svenskere hævder at have løst elbilens største udfordring

Eller det vil sige, at man havde stillet en fotovogn op på stedet. Hele 104 bilister blev blitzet. 26 af dem fik klip i kørekortet. Værst gik det for tre bilister i personbiler og en lastbilchauffør. Alle fire står nemlig til betingede frakendelser.

Det er i øvrigt ikke første gang, at politiet tager en Tesla i forbindelse med sager om vanvidskørsel. En 60-årig mand undskyldte sig tilbage i marts med, at han var ved at komme for sent til en badminton-aftale, og at han derfor gav sin Model Y ekstra gas i en byzone. Det er den bil, der er afbilledet øverst i denne artikel. Læs mere om den konkrete sag her.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Andre Tesla Model 3-ejere har også måttet aflevere deres biler til politiet. Det skete bl.a. for en kvinde, fordi hun havde lånt sin bil ud til hendes bare 18-årige søn. Politiet var dog hele to måneder om at hente bilen tilbage i april måned.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her


Besøg vores annoncør:

Mere efter annoncerne:
Mere herunder:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Annonce:

Husk det nu!

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler