Cartrader ApS levede kun i to måneder. Alligevel lykkedes det manden bag at snyde kendt iværksætter for millioner af kroner, skriver medie.
Den danske bilbranche er på det seneste blevet ramt af en række konkurser.
Skattevæsenet står bag flere af dem. Men det er også private erhvervsfolk, der er blevet snydt. En af dem er iværksætteren Magnus Kjøller.
Det skriver Nordjyske.
Magnus Kjøller har begæret Cartrader ApS, der har adresse i Aalborg, konkurs, fordi han mener, han har mistet millioner.
LÆS OGSÅ: Charlie i chok over regning på 300.000 – Toyota nægter garanti
Penge, som han blev franarret ved hjælp af falske dokumenter. Selv kalder Magnus Kjøller i dag firmaet ‘et korthus af toiletpapir bygget på kviksand i stormvejr’.
Og på grund af et større lån fra iværksætteren, som bilforhandleren hæftede personligt for, er han erklæret konkurs i skifteretten. Det skete i slutningen af april.
Bilforhandleren har relation til et andet firma fra Aalborg, der gik konkurs for bare seks måneder siden. Læs mere om det her.
Under den nye konkursbehandling kunne bilforhandleren bl.a. ikke svare på, hvor 7 Teslaer, der var blevet betalt over 2 millioner kroner for, er blevet af.
Det er dog ikke kun på dansk grund, at konkursen lurer lige om hjørnet. På tidspunktet for denne artikels publicering er der bare 11 dage til, at danske Henrik Fiskers bilmærke søger konkursbeskyttelse. Læs mere om det her.
Vender vi snuden hjem igen blev en 23-årig gut fra Vejle erklæret personlig konkurs i skifteretten. På diverse sociale medier påstod han ellers, at han med sine firmaer omsatte for op mod 25 millioner kroner om året. Det hele på bare halvandet år.
Gældsstyrelsen endte dog med at knække ham et krav på grund af gammel skattegæld. Ifølge Vejle Amts Folkeblad skylder den 23-årige mand mere end 2,5 mio. kr. til det offentlige. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!