Annonce:

Dansk bilforhandler tror, Fisker overlever konkurs

Fisker Inc. har indgivet konkursbegæring i USA. Herhjemme tror en bilforhandler dog, at mærket overlever.

Annonce:

Henrik Bollerslev, der ejer bilforhandleren Lindholm Biler, satsede allerede for måneder siden og købte biler fra det konkurstruede bilmærke Fisker.

Siden har Lindholm Biler hævdet, at man er overrasket over salget på indtil videre 35 biler siden 1. maj.

Og selv oven på ugens nyhed om at Fisker nu har søgt konkursbeskyttelse, tror den danske bilforhandler ikke på, at det reelt ender i en konkurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det fortæller han bl.a. til TV2 og Motor-magasinet.

Henrik Bollerslev er overbevist om, at firmaet kommer ud på den anden side, og at der står en investor klar til at genrejse resterne af Fisker Inc. Uden at sætte navn på mulige investorer nævner Bollerslev, at der kan komme en redning fra Kina.

LÆS OGSÅ: Toyota genvælger elbil-skeptiker som bestyrelsesformand


Omvendt faldt Fiskers forhandlinger med Nissan sammen. Det er et nyt kuldsejlet forsøg på at indynde sig hos et andet bilmærke, der nu får Fisker Inc. til at søge beskyttelse fra sine kreditorer. Det skriver Bloomberg.

Og bilfabrikken Magna Steyr tror ikke på, at produktionen af Fiskers biler nogensinde kommer i gang igen.

Fabrikken i Østrig har af samme grund fyret 500 medarbejdere, og af det seneste regnskab fremgår det, at firmaet regner med at tabe 2,7 milliarder kroner, fordi man ikke ser mere til Fisker.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Skulle Henrik Fisker ende med at gå konkurs med Fisker Inc., vil det ikke være første gang, han oplever den slags. Begge hans tidligere bilfirmaer lukkede.

Dårligst gik det for den danske designers karosserimager-virksomhed, Fisker Coachbuild, som lukkede efter bare to år i luften i 2007.

Samme år opstod Fisker Automotive, der dog ligeledes måtte dreje nøglen om i 2014. Så længe overlevede efterfølgeren Fisker Inc. også. Men kun lige akkurat.

Responsiv Iframe

Lige nu er Fisker Inc. nede på bare 150 ansatte. Og selv de har udsigt til en umiddelbar fyreseddel, hvis Fisker Inc. ender som et konkursbo.

En lækket mail viser samtidig, at Fisker på alle mulige måder forsøger at komme af med det lager af biler fra sidste års produktion, som endnu ikke er solgt. Bl.a. ved at tilbyde de ansatte biler til 150.000 kroner. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også