Fiskers ansvarsfraskrivelse dukkede op i slutningen af sidste uge. Og det varsler én ting, mener FDM. Nemlig en konkurs.
Hvis bilmærket Fisker Inc. går konkurs, er der ikke meget, de danske Fisker Ocean-ejere kan gøre.
Faktisk stiller en konkurs danske bilister virkelig dårligt. Læs mere om det her.
Og hos FDM mener jurist Michael Ern Nielsen, at Fiskers seneste udmelding skal tages som et konkursvarsel.
Fredag i sidste uge kom det frem, at Fisker nu fraskriver sig forpligtelser i forbindelse med garanti- og reklamationssager. Der er solgt 300 Fisker Ocean i Danmark. Selv henviser mærket til dets ‘aktuelle økonomiske situation’.
LÆS OGSÅ: Kong Frederiks ven dømt for vanvidskørsel
“På grund af den aktuelle økonomiske situation for producenten Fisker Group Inc. og Fiskers salgsselskaber i Europa er der risiko for begrænset support og begrænset service til bilerne.
Købere må forvente et permanent tab af muligheden for at gøre krav gældende for materialefejl og garantikrav.
Ved indgåelse af aftale om køb af bil efter den 3. april 2024 erklærer køber af en Fisker Ocean at være informeret herom og at man på den baggrund alligevel ønsker at købe en Fisker Ocean i lyset af den beskrevne risiko”, skriver mærket.
Og det kan kun være udtryk for en varsling om, at Fisker forbereder sig på konkurs, mener FDM’s jurist.
– Inden køb bør man derfor lave en nøje kalkulation over bilens pris og egenskaber.
– Samt den formodede manglende mulighed for at reklamere over eventuelle fejl og manglende mulighed for service fremadrettet, samt usikkerhed om at kunne købe reservedele, og hvorvidt fejl i bilens software kan rettes, udtaler Michael Ern Nielsen til FDM.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!