For 2. måned i træk er det danske bilsalg der stiger i Norden. I både Norge og Sverige går salget tilbage, viser tal fra Mobility Denmark.
Det gik ikke meget frem. Men i juli måned steg det danske bilsalg en smule. Sølle 2,5 procent blev det til.
Faktisk er det danske marked det eneste i Norden, hvor salget af nye personbiler går frem.
Det viser tal fra Mobility Denmark – det tidligere De Danske Bilimportører.
Bilsalget i Sverige faldt omvendt med 7,2 procent, mens nordmændene for alvor holdt igen og købte 14,2 færre biler end i samme periode sidste år.
LÆS OGSÅ: Tesla-ejer stjal strøm – endte med at brænde bilen af
Den mest solgte bil i jul måned var Volkswagen ID.4. Sådan så det ud i både Danmark og Norge. Mens svenskerne foretrækker den noget ældre pluginhybrid Volvo XC60.
Sverige er da også det eneste land i Skandinavien, hvor andelen haf elbiler er gået tilbage i forhold til for bare et år siden. I juli 2023 kørte 38 procent af den nye biler i Sverige på strøm. Et år senere er andelen nede på 33,8 procent.
Det er dog småting i forhold til faldet på Europas største bilmarkedet. I Tyskland vendte bilkøberne for 7. måned i træk sig væk fra elbilerne.
Faktisk bød juli måned på endnu et kollaps i salget af biltypen, som i december måned 2023 fik fjernet statsstøtten med øjeblikkelig virkning i det store land.
Udviklingen i Danmarks umiddelbart nabolande får da også Mobility Denmark til at ryste en smule. I hvert fald frygter direktør Mads Rørvig for, at støtten til elbilerne forsvinder.
– Hvor Norge har stor succes, og efterhånden meget få nye biler hver måned, der ikke kører på el, er elbilsalget i Sverige mere udfordret, fordi flere incitamenter er blevet fjernet for tidligt.
– Det er vigtigt, at politikerne har det i tankerne, når der laves politik på elbilområdet herhjemme, siger Mads Rørvig i en pressemeddelelse.
Den succes, direktøren taler om i Norge, er dog tildels kunstigt skabt af afgiftfordele og andre frynsgoder til elbilister. Nogle af disse fordele er dog allerede ved at forsvinde igen. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!