Det danske marked for nye biler er et blodbad i øjeblikket. I hvert for de etablerede mærker der taber terræn i høj fart.
Danske bilister vil noget andet. I hvert fald noget andet end nye biler fra de ellers kendte bilmærker.
En opgørelse, som Børsen bringer, viser, at de største bilmærker i Danmark for bare 10 år siden sad på 71,9 procent af hele nybilssalget herhjemme.
Nu – i 2023 – er markedsandelen nede på 49,9 procent. Ni ud af ti bilmærker – undtagelsen er Hyundai – er gået tilbage i Danmark, skriver avisen.
– Det er ekstraordinært, det, der sker, og det er et billede på, at der er nogen, som bliver klemt i den elektriske omstilling, siger Morten Hannesbo, som har haft ledende stillinger hos både Toyota, Ford og Nissan i Danmark, til Børsen.
LÆS OGSÅ: Populær danskerbil oplever gigantisk nedtur
Værst er tilbagegangen gået udover Ford. Den danske importør har tabt halvdelen af sit salg af nye biler i Danmark. Men også Citroën, Renault og Volkswagen bløder kunder.
Volkswagen kunne dog ved indgangen til 2023 notere sig, at man for 12. år i træk var danskernes fortrukne bilmærke. Men også den position er truet. Læs mere om det her.