Danmarks største lade-operatør er ramt af en netværksfejl, som dog ikke plager konkurrenterne. Nu klager folk i elbiler.
Elbil-ejerne må ikke bare leve med, at deres biler kører markant kortere på en opladning i de kolde måneder.
Nu skal de af de også leve med tekniske fejl. Og det ikke engang på bilerne. I stedet skal fejlen findes hos Danmarks største lade-operatør, som for nylig blev fyret af Vejdirektoratet. Læs mere om fyringen her.
Mere præcist plager en tekniske fejl Clevers lynladere. Ifølge Avisen Danmark meldes der om talrige fejl.
– I fredags var det 41 lynladeudtag, der havde fejl. I dag, mandag, er tallet nede på 23, så det går fremad.
LÆS OGSÅ: Danmarks mest populære bil er en rustbunke
– Men det er klart, at det skaber meget frustration, og der er ekstra travlhed hos vores kundeservice og i vores drifts-team, siger Stephen Kastberg Haar, kommunikationsansvarlig hos Clever, til mediet.
Selv skyder Stephen Kastberg Haar fejlene på de mange lynladere på den italienske producent. Her bøvler man både med hard- og software.
Clever påpeger i den ombærring, at deres konkurrenter også kører med samme ladere. Men her kan man ikke genkende fejlen.
Hos DCC Energi Mobility, der driver Shell-stationerne i Danmark, oplyser man, at en softwareopdatering i december løste et problem. Og at man siden nytår ikke har oplevet lignende. Billedet er det samme hos Circle K, skriver Avisen Danmark.
Problemer med opladning langs de danske veje eller ej kommer et andet problem i elbiler dog bag på bilisterne.
Mange er nemlig slet ikke klar over, at de må have adskillige tusinde kroner op ad lommerne for at holde bilerne, der ellers skulle være så vedligeholdelsesfrie som muligt, på vejene. Læs mere om det her.