Annonce:

De fleste af disse VW-modeller kan ikke købes længere

Volkswagens forhandlere har ifølge et tysk medie fået besked på at lukke ordrebøgerne i.

Annonce:

Som om den globale mangel på mikrochips ikke var nok, ligger den russiske invasion af Ukraine et endnu større pres på bilindustrien. Og det kan i den grad mærkes hos Volkswagen.

Mærkets forhandlere har ifølge tyske Automobilwoche fået besked på at lukke ordrebøgerne, når det gælder plugin-hybrider. Det drejer sig om modellerne Golf, Tiguan, Passat, Arteon, and Touareg. Volkswagens fabrikker kan simpelthen ikke følge med, hvis man også skal sikre, at allerede bestilte biler overhovedet kan bygges færdige og leveres til kunderne.

En situation der forhåbentlig er midlertidig, men som ikke desto mindre sagtens kan vare ved resten af året.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

En talsmand fra Volkswagen har til Automotive News sagt, at beslutningen kommer som et resultat af ‘brudene i forsyningskæden, som krigen i Ukraine har ført med sig’. Dermed gør Volkswagen det samme, som Audi gjorde for blot et par dage siden. Indtil videre kan mærket ikke sætte nogen dato på, hvornår man igen vil tage imod nye bestillinger på plugin-hybrider.

Meget tyder dog på, at Volkswagen produktion af hybridbiler ikke er det eneste, som er ramt af mikrochip-mangel og krigshandlinger. Det forlyder, at hovedfabrikken i Wolfsburg lukker ned i fire dage mellem 14. og 18. marts. Det samme gælder fabrikken i Zwickau, hvor elbilerne ID.3 og ID.4 produceres. Også VW’s fabrikker i Hannover, Dresden samt i Polen er påvirket af den nuværende situation.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også