Annonce:

De genopfandt hjulet – vinterdækket fylder 90 år

Forud for det nye vinterhalvår kan vinterdækket fejre sit 90-års jubilæum. Det første af den slags blev nemlig udviklet til lastbiler i 1934.

Annonce:

Det var Nokian Tyres, der helt tilbage i 1934 var de første i verden med et decideret vinterdæk. Det er nu 90 år siden og en grund til at fejre.

To år senere blev designet af verdens første vinterdæk forfinet, så det også kunne monteres og bruges på personbiler. Dækket fik navnet Lumi-Hakkapeliitta.

Hemmeligheden var dengang noget så primitivt som sugekopper, der skulle give det bedst mulige vejgreb på de glattere veje. Herefter gik udviklingen stærkt, men det var faktisk først i 1960’erne, at det første pigdæk blev en realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Forskellige kørselsforhold kræver forskellige typer vinterdæk, fordi vinterforholdene varierer meget afhængigt af område og klima.

– I Centraleuropa er vinteren mere regnfuld, mens vejene i Skandinavien er dækket af sne eller is, siger Marko Saari, Product Manager Nokian Tyres, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Elbil til 800.000 kr. fik vejhjælp første dag: “Ikke ualmindeligt”

Nutidens vinterdæk består af en gummiblanding med over 100 forskellige råvarer. Det er cirka tre gange flere end de vinterdæk, der blev udviklet for 90 år siden.

I løbet af disse 90 år har vejrforholdene ændret sig, nye materialer er blevet opfundet, og produktudviklingen har taget store skridt i retning af at skabe flere og mere holdbare dæk, tilføjer Teemu Soini, Innovation & Development, Nokian Tyres.

Læs mere efter videoen:

Det er dog ikke kun tiden, der er gået, siden det første vinterdæk kom på markedet. Bilerne har også ændret sig markant. Mest iøjenfaldende er vægten, som er forøget mange gange.

– For eksempel skal dæk til elbiler klare tungere belastninger på grund af batteriets ekstra vægt og reagere umiddelbart på den høje momentkraft.

– Vores udgangspunkt er, at alle vores produkter skal gøre kørsel sikker, uanset hvilken bil du kører. Test er forblevet afgørende for at sikre dækkets ydeevne for at imødekomme moderne chaufførers behov, siger Marko Saari.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X