Alt inventar fra Saab Automobiles tidligere fabrik i trollhättan er godt nok sat til salg. Men nu kan Polestar redde det historiske sted fra lukning.
Polestar har ingen kommentarer til, om de er interesserede i Saabs tidligere fabrik i Trollhättan. Elbilproducenten undersøger dog mulighederne for at etablere produktion i Europa.
Saabs tidligere fabrik i Trollhättan står tom, efter at bilproducenten Nevs har afskediget alle sine medarbejdere. Fabrikkens udstyr, herunder presserne, er ved at blive solgt til udlandet.
Stenhaga Invest, ejet af milliardær Svante Andersson, købte fabrikken i maj 2023. Andersson har udtalt, at han ønsker at genoptage bilproduktion på fabrikken. En handel med elbilen Nevs Emily GT faldt dog igennem.
Andersson har ikke ønsket at kommentere på, om der er nye forhandlinger i gang.
– Jeg har ikke tid til at snakke lige nu, du kan vende tilbage senere,” udtalte han til mediet Carup.
Polestar har annonceret, at deres nye model, Polestar 7, skal produceres i Europa. EU’s handelstariffer og logistiske udfordringer har fået virksomheden til at undersøge forskellige fabrikker.
Polestar har allerede udviklingsaktiviteter på Saabs gamle fabrik, hvilket har ført til spekulationer om, at Polestar 7 kan blive produceret i Trollhättan.
– Vi holder øjnene åbne og ser, hvilke muligheder der er. Der er nogle genstande til rådighed. Men det er for tidligt at sige noget om det endnu, siger Theo Kjellberg, pressechef hos Polestar.
Det vides endnu ikke, hvor Polestar 7 vil blive produceret.
LÆS OGSÅ: Livsfarlig fejl – FDM fraråder kørsel i 1.738 danske biler
Polestar har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt. Men i sidste uge bekræftede det kinesiske mærke, at man vil bygge den kommende Polestar 7 i netop Europa. Sandsynlig vis for at undgå EU’s straftold der er rettet mod produktionen af elbiler i Kina.
Et comeback til firmaet, der købte resterne af Saab i 2012, ser dog mere end usandsynligt ud. Direktøren hos NEVS, der står for National Electric Vehicle Sweden (NEVS), måtte kort før jul meddele sine sidste ansatte, at de er fyret.
Hun har dog ikke opgivet håbet om at finde en køber til den prototype på en elektrisk bil – kaldet Emily GT – som de ansatte skabte på bare ni måneder, da der stadig var gang i forretningen.