Annonce:

De Tomaso genopstår: V12-motoren tager 12.300 omdrejninger

Bilen, som kun er til banebrug, har 900 hestekræfter og koster 3 millioner.. altså euro. og det var stykket. 

Annonce:

Der var engang, hvor der var langt mellem hypercar-modellerne. Men nu er det som om, at en ny bil med vanvittigt mange hestekræfter præsenteres hver uge. De Tomaso P900 er denne uges eksempel.

Et bæst med svimlende 900 hestekræfter. Desværre må de kun bruges på banen, og desværre skal der kun bygges 18 biler. Til gengæld udstyres de alle (eller rettere de få, red.) med en V12-motor som driver baghjulene. Mærket kalder selv den nyudviklede V12’er en af verdens ‘absolut letteste motorer med 12 cylindre’.

I alt vejer P900 bare 900 kilo. Altså en 1:1-skala i lighed med eksempelvis Koenigsegg One:1. Af de 900 kilo er 200 kilo motoren alene. De 12.300 omdrejninger i minuttet er desuden 200 snoninger mere, end den ligeledes vanvittige V12-hyperbil Gordon Murray T.50. Bare fordi De Tomaso-folkene kan.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og meget apropos kan… Kan kunderne ikke vente på V12-motoren – den vil De Tomaso nemlig først kunne lægge i biler fra 2024, er en V10-motor fra Judd også en mulighed. Kunder, der vælger den løsning, kan allerede få leveret deres biler næste år.

V10’eren er ikke identisk men relateret til den motor, som lå i Gerhart Berger og Jean Alesis Benetton-racere i Formel 1 i 1997-sæsonen. Og til de frelste typer: Bare rolig – P900 kan køre på 100 procent syntetisk benzin.


Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også