Er en ødelagt Lamborghini penge værd? Ja, tilsyneladende. Den skal bare have haft en filmrolle.
Mange vil nok kunne huske, hvordan Leonardo DiCaprio i rollen som den berusede Jordan Belfort smadrede en Lamborghini Countach. Også selvom filmen Wolf of Wallstreet har 10 år på bagsmækken.
Bilen, der blev til et vrag i filmen, findes dog enndu. Og nu vil ejeren have penge for den. Derfor har vedkommende sat bilen til salg gennem auktionshuset Bonhams.
Det skriver det norske medie E24.
Auktionen finder sted i Abu Dhabi den 25. november, og bilen forventes at indbringe et sted mellem 1,5 og 2 millioner dollar.
LÆS OGSÅ: Mekaniker får 7 mio. kroner i bøde for ulovlig chiptuning
I dansk valuta svarer det til et sted mellem 10,5 og lige under 14 millioner kr. For den slags penge får den nye ejer dog ikke DiCaprio med i købet. Men tøjet, han havde på, følger faktisk med bilen.
Den kokainhvide Countach er en af bare 25 særlige jubilæumsmodeller, som Lamborghini byggede for at fejre et kvart århundrede i USA.