Elektriske ambulancer står ikke til rådighed for nye udkald, når de skal oplades. Og det er et problem, mener Søren Hansen.
Når man taler om klimadødsfald, tænker folk normalt på mennesker, der omkommer i stormvejr, falder om på marken under hedebølger eller dør af sult og tørst i tørkeperioder.
Nå ja, og så dem, der drukner i oversvømmelser, som myndighederne havde forsømt at varsle, eller bliver brændt op i naturbrande fremkaldt af varmt og tørt vejr. Det er efterhånden et under, at der er nogen levende mennesker tilbage.
Imidlertid er alle de dødsfald, der er nævnt her, ikke nogen ny tildragelse. Der har altid været folk, der er omkommet i vejr-relaterede katastrofer.
Og som Bjørn Lomborg ofte påpeger, så er antallet af dødsfald i dag kun en brøkdel af, hvad det var for 100 år siden.
LÆS OGSÅ: Peugeot sælger stadig 26 år gamle biler
Da “klimaforandringerne” selv ifølge IPCC ikke indtil videre har givet sig udslag i mere ekstremvejr, er det yderligere svært at sammenkæde eventuelle dødsfald med den globale opvarmning.
I virkeligheden har verden nok endnu til gode at se sit første ægte klimaforårsagede tab af menneskeliv.
Til gengæld er vi meget tættere på dødsfald forårsaget af klimakampen og den grønne omstilling. Vi har allerede klima-aktivister, der blokerer trafikken i storbyer.
På den måde hindrer de bl.a. ambulancer i at nå frem i tide til syge eller tilskadekomne og således forværrer ofrenes chancer for at få hjælp i tide.
Men det bliver værre endnu. Paul Homewood har skrevet en artikel om de store planer i det britiske sundhedsvæsen.
LÆS OGSÅ: Volvo har bygget den sidste dieselbil nogensinde
Her har man opbygget en organisation på i alt 48 personer af sagkyndige, der skal se på, hvordan man kan nedbringe CO2-udledningerne fra aktiviteterne.
Hospitalsvæsenet skal jo give deres bidrag til, at nationen kan nå det forjættede netto-nul inden 2050.
Man kigger bl.a. på engangsudstyr af plastik, der jo ellers giver den største sikkerhed for patienterne mht. infektionsrisikoen.
Der tales også om at spare på bedøvelsesgasserne, der jo i mange tilfælde i sig selv er kraftige drivhusgasser. Klimasagen trumfer her klart det eventuelle ekstra ubehag, operationspatienterne måtte udsættes for.
Et nærliggende område at tage fat på er naturligvis ambulancerne. De kører på CO2-udspyende benzin i dag og bør naturligvis være elektriske. Så hvad kan være bedre end at skifte hele flåden ud med elbiler?
Man er gået i gang med pilotforsøg, og de foreløbige erfaringer er ikke lovende. El-ambulancer har typisk en rækkevidde på ca. 150 kilometer.
Derefter skal de lades op i måske flere timer, og er derfor ikke til rådighed til nye udkald. Til sammenligning kan en benzindrevet ambulance køre 7-800 kilometer på en optankning, hvorefter den kan fyldes op igen på cirka fem minutter.
Frygten i den forbindelse er selvfølgelig, at der vil være færre ambulancer til rådighed, og dermed at patienter ikke kan få hjælp i tide.
Det samme vil være tilfældet, hvis el-ambulancen på vej i en udrykning løber tør for strøm. Situationen vil især være farlig uden for byerne om vinteren.
Her vil elbiler generelt have væsentlig kortere rækkevidde, og ambulanceturene i gennemsnit er meget længere end i byen.
I sådanne tilfælde kan patienterne komme i livsfare. Og det kan ende galt for nogle af dem. Mon disse ender som de første klimadødsfald?
Debatindlægget er første gang bragt 1. april 2024 på kilimarealisme.dk.
Læs flere spændende debatindlæg og indspark fra og om bilernes verden lige her.
Vil du være med?
Har du noget på hjerte om dansk bilkultur, lovstof, trafik eller bare generelt har en holdning til noget med fire hjul, og som kan være interessant for andre? Så send et debatindlæg til Boosted-redaktionen på boosted@boosted.dk. Eneste krav er, at teksten skal fylde mellem 200 og 500 ord, og at du skriver i eget navn.
