Du skal nok kunne din japanske bilhistorie i søvne for at retfærdiggøre prisen. Denne Nissan Skyline koster – selvom den langt fra almindelig – mere end en Porsche Carrera GT.
Japanske sportsvogne får ikke altid den anerkendelse, de i virkeligheden fortjener. Alligevel kan ingen ved deres fulde fem sætte en finger på biler som Toyota 2000GT, Supra-generationerne og Mazda Eunos Cosmos (bare for at nævne nogen) betydning for bil-historien.
Ingen af dem kan dog prale af at have samme nærmest kult-agtige følgeskare som Nissan Skyline. Og af dem er én af de absolut vildeste modeller R33 GTR, når den får tilnavnet NISMO 400R.
Af mange betragtet som den ultimative R33. Bilen blev kun produceret i 40 eksemplarer, og nu har en forhandler i England den absolut sidste stående. Under hjelmen ligger et eksemplar af Nissans legendariske RB-rækkesekser på 2,8 liter. Den interne fabrikskode er RB-X GT2.
Lige dette eksemplar blev i sin tid bygget om af REINIK og brugte til baneløb. Ydelsen er oppe på 400 hestekræfter, men der er med ved bilen end blot den specielle motor. Alene farven ville kunne få de fleste Skyline-fans til besvime. For det kan godt se ud, som om bilen står i den måske mest berømte Nissan-farve nogensinde. Nemlig Midnight Purple. Det er dog ikke tilfældet.
Den sidste i den farve
Bilen er Deep Marine Blue. Også en original Nissan-lak. Ifølge Carscoops er bilen her i øvrigt den absolut sidste GT-R V-Spec i hele Skyline-historien som blev lakeret i netop Deep Marine Blue.
Og skal vi blive lidt ved det sjældne omkring bilen, så skulle der kun 19 af de i alt 40 biler have overlevet frem til i dag. Det bør også bemærkes, at Nissan selv faktisk slet ikke har nogle Nismo-dele til 400R. De blev nemlig aldrig solgt som løsdele.
Går noget galt, eller skal der skiftes ud i sliddele, må du derfor bruge dele fra det øvrige Skyline-program. Heldigvis har Nissan fundet ud af, at der er penge i produktionen af nye dele til ældre modeller.
Men dele specfikt til 400R ser vi nok næppe i Heritage-programmet.
Og så er der det der med prisen? Bilen står i England hos HJA Group, hvor man vil have 1,6 millioner pund for den. Det svarer til 14,2 millioner danske kroner med dagens vekselkurs.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.