Den kollektive trafik bløder passagerer. Så nu ser politikerne i Odense kommune ingen anden udvej end at hæve priserne.
I Odense kommune vil et enigt byråd tvinge bilisterne til at køre 20 km/t i byen. Men borgere, der vælger den kollektive trafik, får heller ikke bedre forhold.
Det er i hvert fald ikke på grund af økonomien, man i Odense skal vælge det offentlige som bus og letbane. For nu sætter kommunen priserne op.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
– Vi står i den paradoksale situation, at vi både mangler penge og brugere i den kollektive trafik.
– Hvis vi hæver priserne for meget, er vi bekymrede for, at flere vælger bussen fra, men vi har også budgetter, der skal hænge sammen, siger klima-rådmand og Fynbus-bestyrelsesmedlem Tim Vermund (S) til avisen.
Ifølge reglerne på den kollektive trafik hæve priserne én gang om året. I Odense betyder det, at priserne nu stiger med 5,5 procent. For at finde flere penge skal der også skæres i de administrative omkostninger hos selskabet FynBus som varetager den kollektive trafik.
Politikerne har dog mulighed for at hæve prisen endnu mere i den kollektive trafik. Nemlig med i alt 10,3 procent. Men det har man altså afholdt sig fra i første omgang.