Det er ikke en ægte bil. Men det ligner. Og faktisk ligner denne 296 GTB så godt den ægte vare, at modelbilen er blandt verdens dyreste.
Når det kommer til modelbiler, findes der næppe noget finere (og dyrere…) end biler fra Amalgam Collection. Senest har den britiske modelproducent bygget en Ferrari 296 GTB i størrelsesforholdet 1:8. Og den biler er uhyggeligt detaljeret. Det samme er prisen. Uhyggelig altså. Amalgam tager 12.067 britiske pund svarende til 106.000 danske kroner pr. modelbil.
LÆS OGSÅ: Politiet har stadig brug for hjælp: Har du set denne Golf?
Og det er bare om at være hurtigt ude. For Amalgam bygger kun ganske få. Til gengæld sker det på basis af Ferraris originale fabrikstegninger over modeller. Alt er bygget efter de originale specifikationer fra Maranello. Den eneste forskel på modellen fra England og så bilen fra Italien er næsten, at motoren ikke bevæger sig i 1:8’eren.
Det tager laaaang tid
Faktisk er modellen så godt bygget, at den ikke bare har fået Ferraris godkendelse – mærket har også anerkendt Amalgams meget fine håndværk. Briterne får blandt andet ros for brugen af kulfiber, og kabinen der er fyldt med ægte læder og stole med røde syninger. Selv instrumentbordet er ‘ægte’. Og det er sådan noget, der tager laaaaaaaang tid.
Amalgam fortæller, at de har brugt omkring 3.000 arbejdstimer. Og det alene på at bygge prototypen. De produktionsklare modeller kan bygges noget hurtigere – men det tager stadig 300 timer at blive færdig med hver model. Der bygges 199 eksemplarer af modelbilen.
Men Amalgam bygger også en lidt mindre 1:12-udgave af 296’eren. Amalgam arbejder i øvrigt sammen med Ferrari, så fabrikken i Maranello kan tilbyde alle sine kunder (dem der køber fabriksnye biler, red.) en replika af deres nye biler.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af 296 GTB i 1:12