Når kølerhjelmen kommer på, ligner det her en helt almindelig todørs E30 fra 1985
Men det er der selvfølgelig ikke tale om. Og nej, det er ikke fordi den ruller på klassiske Alpina-fælge.
Forklaringen skal i stedet findes under hjelmen, hvor der er skiftet godt ud i den teknik, som den beige Bimmer forlod fabrikken med i 1985.
Info er det yderst begrænset med. Men vi kan da se en M50-rækkesekser, som er langt fra fabriksoriginal. Ikke bare fordi indsugningen springer lige i øjnene, det gør den gigantiske Precision-turbolader så sandelig også.
En opsætning der påstås at være god for svimlende 1.000 hestekræfter. Ydermere skulle det hele være godkendt med TÜV-papirer, skriver sælger.
Samme kan i øvrigt oplyse, at bilen siden ombygningen i 2019 blot har kørt 1.000 kilometer. Hele bilen skulle have 180.000 kilometer på tælleren.
LÆS OGSÅ: Pas på! Tyskland forbyder trafikalarmer
Og så er der jo lige det der med prisen, som du sikkert allerede har luret. 49.999 euro – tak! Det er 376.800 danske kroner. Uden afgifter, moms og hvad vi ellers har af statslig tyveri ved højlys dag. AV!
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen