Der skal kun bygges ti eksemplarer – men de skal alle kunne holde til lidt af hvert. Bilen har allerede bestået test i 45 plusgrader – nu er turen kommet til minusgraderne.
Bugatti afslørede Centodieci-konceptet i 2019. Det virker som længe siden. Alligevel har Bugatti ikke leveret én eneste af de bare ti biler der skal produceres. Biler som allerede er solgt. Alle sammen til en stykpris på 58 millioner kr. Altså før afgifter, moms og den slags.
Bugatti forventer, at de første biler kan forlade fabrikken i Molsheim i slutningen af 2022. Men forud venter en lang række af forsøg og en pokkers masse testarbejde. Den vilde bil med 8-liters W16-motor, fire turboer og 1.600 hestekræfter har allerede stået distancen i et skrækkelig varmt scenarie – nemlig plus 45 grader.
LÆS OGSÅ: Kom hjem fra biltræf uden bil – Knaldet med 102 km/t i 50-zone
Og nu viser det sig, at bilen også har det fint, når den låses inde i et klimakammer, og temperaturen skrues ned. Langt ned. Så lavt som til -20 grader. Meget heldigt for Bugatti bider frosten ikke på den hundedyre bil. Ikke en eneste komponent stod af under testen, meddeler mærket. Hverken mekanisk eller elektronisk.
Forud venter der prototypen 30.0000 testkilometer inklusive højhastighedstest, før de ti biler kan få grønt lys.