Det er en simpel paragraf i loven, der sætter en stopper for det meste lovlige gaderæs i Danmark.
Det ulovlige gaderæs får i stadigt stigende grad konkurrence fra lovlige alternativer. Men de sidstnævnte har det svært.
Og det er faktisk på grund af lovgivningen. Det fortæller TV2 Øst i et opslag på Facebook.
Det er nemlig kun tre til fire gange om året, at de lovlige gaderæs overhovedet kan køres de forskellige steder rundt om i landet. Og det skyldes, at ræset ryger ind under en grænse for såkaldte ‘midlertidige begivenheder’.
Noget som kommunen, hvis den vil og kan blive enig om det, kan give tilladelse til. Skal der flere løb til – såsom løb hver weekend fra maj til september – skal der en VVM-screening til.
LÆS OGSÅ: Danske mekanikere har fået nok: “Det er censur”
Det der også kaldes “vurderinger af virkninger på miljøet”. Og det koster ikke bare penge. Det tager også rigtig mange år.
Men det kan faktisk godt lade sig gøre at få flere end fem lovlige gaderæs stablet på benene om året. Hvis flere kommuner, der ligger i nærheden af hinanden, slog sig sammen om at støtte det lovlige gaderæs, ville flere løb kunne lade sig gøre enkeltvis.
Også uden at der skal laves VVM-undersøgelser først. Helt uden udvikling er det lovlige gaderæs da heller ikke. Senest har en kommune som Horsens sat en million kroner af i budgettet til at hjælpe den slags initiativer i gang. Læs mere her.