Annonce:

Derfor skal denne Supra Mk.IV koste 1.1 millioner kroner

Svaret skal vi finde på det nærmest jomfruligt friske speedometer.

Annonce:

Kun få biler kan som Toyota Supra Mk.IV siges at være mere eftertragtet nu, end da den var ny. Men det er nu ikke bilens kultstatus, der gjorde, at vi lige stoppede op en ekstra gang, da vi faldt over annoncen for denne hvide Mk.IV.

Næ, for har du set prisen? Sælger forlanger 175.000 dollars. Med dagens vekselkurs er det 1.1 million danske kroner. Eller godt det samme som modellen kostede på danske nummerplader fra ny i 1994.

Og vi skal ikke have haft matematik på særligt højt niveau for at regne ud, at den pris selvfølgelig er uden dansk afgift. Helt og aldeles uden afgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Næsten ingen kilometer
Men – og her kommer det vildeste af det hele. Selvom det er småt med informationer om bilen, påstås det, at den har kørt under 1.000 mil. Eller 1.600 kilometer. Og det vel at mærke for en bil, der blev produceret i 1994.

LÆS OGSÅ: Den næste XC90 bliver den sidste Volvo med forbrændingsmotor

Men det er ikke bare kilometertallet, der giver prisen flere hak op ad, det gør bilens specifikationer også. Bilen er nemlig udstyret med den mest eftertragtede manuelle gearkasse med sekstrin. Det hele koblet til Toyotas legendariske 2JZ-rækkesekser med twinturbo.

Servicebogen er stemplet af en Toyota-forhandler så sent som i januar i år, påstår sælger. Og skal vi noget ‘snavs’ så er det faktisk på sælger. For vedkommende har vist ikke helt gide se sin annonce igennem, inden den strøg ud på det store internet.

For ét sted står der, at bilen har kørt under 1.000 mil. Mens der et andet sted står skrevet 10.400 mil. Uanset hvad der er op og ned, ser bilen ud til at være blandt de pænere eksemplarer på planeten. Hvilket den også skal være til den pris.

Læs mere efter videoen:

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se billeder af bilen.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også