Som bilist skal du altid lade politiet styre samtalen, hvis du bliver stoppet. Du skal desuden aldrig svare på flere spørgsmål, end loven kræver.
Det er ikke farligt at blive stoppet af politet. Og har du ren mel i posen, er det højst en smule irriterende.
Men det betyder ikke, at du skal være som en åben bog over for ordensmagten. Generelt bør du aldrig svaret på mere, end du ifølge færdselsloven har pligt til.
Du skal altid oplyse navn, adresse og fødselsdato. Ligesom du ifølge en landsretsdom altid skal udlevere dit kørekort, hvis politiet spørger til det.
Men du bør i udgangspunktet aldrig fortælle politiet mere end det. Betjenten eller betjentene kan heller ikke tvinge mere ud af dig.
Det skriver DR.
Du har udover de nævnte ting ikke pligt til at sige noget til politiet. Hvis de vil kende til hele dit CPR-nummer, og dit kørekort ikke er nok, skal politiet selv slå dig op i deres systemer.
Forhold dig roligt, men sig ikke noget til politiet
Du behøver heller ikke hugge bremsen i, hvis du ser blå blink i dine spejle. Politiet kan nemlig ikke give dig en bøde for at finde et egnet sted at stoppe først.
– Du behøver ikke trække ind til siden med det samme, hvis du kører på en trafikeret vej. Det ved politiet også godt.
– Kør gerne ind på en tankstation eller en anden oplyst plads, hvor I ikke er til gene for andre, skriver den svenske rigmand Peter Ternström i en kronik for Auto Motor och Sport.
Generelt skal politiet lade dig køre videre hurtigst muligt, derfor kan det også være fristende at svare på flere spørgsmål, end du er forpligtet til, men lad hellere være.
Men svarer du alligevel på spørgsmål, skal du afvise, at du ved, hvorfor politiet stopper dig. Du skal lade politiet føre ordret. Du har nemlig ikke pligt til at inkriminere dig selv.
Selv hvis du godt ved, at du måske kørte lidt for stærkt, skal du aldrig indrømme det over for betjenten eller betjentene. I hvert fald ikke i første omgang.
Sørg altid for at filme eller på anden måde optage dit møde med politiet
Som i alle andre fag er der brodne kar i politiet, og bag rattet kan du aldrig vide, om du møder sådan en ansat hos ordensmagten.
Derfor bør du altid filme eller på anden måde optage dit møde med politiet. Trods mange betjente og flere politikredses irritation er det nemlig ikke ulovligt at filme politiet.
Kommer det til en klage- og eller retssag er det altid godt have materiale, der kan dokumentere hvad der er rent faktisk er sket.
Politiet skal i øvrigt oplyse både navn, markeringsnummer og tjenestested, når/hvis du beder om det. Det kan være i forbindelse med en klagesag.
Markeringsnummeret – der også er kendt som id-nummeret – kan altid identificere den enkelte betjent. Og politiet har skullet bære det synligt på uniformen siden februar 2016.
Det er ikke alle betjente, der er lige fine i kanten. Heller ikke på vejene. Det behøver dog ikke gå udover dig. Bevar roen og sig kun, hvad du har pligt til.
Boosted har tidligere kunne fortælle, om hvordan en nu pensioneret betjent er blevet anklaget for vanvidskørsel. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk
