Volkswagen er ikke rigtig trådt ud af den skygge, mærket med ‘diesel gate’ selv trak over sig. Nu lover mærkets nye direktør ‘bedre biler’.
Thomas Schäfer har været chef for Volkswagen i knap et år. Og skal man tro ham, skal det være slut med modeller fra mærket, som er ramt af ‘tusindvis af fejl’.
Samtidig erkendte Thomas Schäfer, at han står i spidsen for et firma, der er blevet ‘straffet hårdt for ting, de ikke skulle have gjort’
– Folk blev oprevet, fordi det ikke er sådan Volkswagen skal opføre sig, sagde Thomas Schäfer fra scenen under biludstillingen IAA der i disse dage finder sted i München.
Det skriver Top Gear.
LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen ikke i tvivl: “Det kan enhver farmor gøre”
At Volkswagen stadig plages af diesel gate, skal man blot kigge på mærkets elbiler for at konstatere. Bøder og forlig i milliardklassen har taget ressourcer fra elbilsprojekter.
Noget der bl.a. kunne ses på den første ID.3 fra 2019. Også i Danmark fik bilen kritik for at være kommet for tidligt på markedet. Det var især en rædderlig software, tyskerne fik kritik for.
Softwareproblemer der så sent som sidste år betød, at Volkswagen-gruppen måtte erkende, at man ikke kan følge med sin egen tidsplan.
Volkswagen, Bentley og Audi er blandt de mærker i VAG-koncernen, der er hårdt ramt af haltende software til elbiler.
I Zuffenhausen hos Porsche skulle det ikke stå så slemt til. En del af forklaringen skal dog findes i det faktum, at Porsches ledelse for år siden betalte adskillige millioner euro for at komme ud af VAG-gruppens fælles Artimis-projekt.
De første Artimis-bilerne skulle have været på vejene i 2024. Men som Volkswagen nu ikke tør sige noget om før engang i 2026. Og måske først i 2027. I mellemtiden må vi se, om Schäfer kan holde sit løfte.