Annonce:

Disse 10 fejl dumper biler oftest på til syn

En ny undersøgelse, som synskæden Applus står bag, afslører nu de mest almindelige fejl, som 200.000 biler dumper på til syn.

Synskæden Applus har analyseret data fra 200.238 periodiske syn af person- og varebiler fra 2024. Undersøgelsen afslører de 10 fejl, som oftest fører til, at danske biler dumper syn.

Når en bil dumper syn, kan det betyde alt fra en mindre anmærkning til kørselsforbud.

– Den hyppigste fejl er en defekt nummerpladelygte,” fortæller John Gantzhorn, teknisk chef hos Applus, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Har bilen to nummerpladelygter, og den ene virker, slipper man med en anmærkning. Er begge defekte, dumper bilen syn.

Dermed afspejler fejlene på de danske biler fejlene på den anden side af Øresunden. Altså lige med den forskel, at svenskerne oftest har problemer med bremserne.

I Sverige har hele 12,1 procent af bilerne så dårlige bremser, at de reelt set ikke må køre videre, før et omsyn er bestået.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Her er de 10 hyppigste fejl, der fører til, at biler dumper eller får anmærkninger syn i Danmark:

1. Lygtefejl

6,4% af alle synsrapporter indeholder anmærkninger om lygtefejl. Det kan være defekte nummerpladelygter, manglende baglygter eller positionslys, samt fejljustering af forlygter.

2. Tæringsrelaterede skader

Huller i vognbunden og dårlige rustreparationer er eksempler på tæringsrelaterede skader. Denne type fejl ses oftest på ældre biler.

3. Fejl på bremseskiver


Rustkanter, slitage og slidspor i bremseskiverne kan føre til, at bilen dumper syn.

“Det er en fejl, vi ofte ser på nyere elbiler,” siger John Gantzhorn. “Ejerne bruger motorbremsen og glemmer at bruge de mekaniske bremser, hvilket får bremseskiverne til at ruste.”

4. Fejl på affjedringen

Annonce:

En slidt bærekugle er den hyppigste fejl på bilens affjedring.

5. Fejl på hjul og dæk

For lidt dækmønster, ulovligt miks af sommer- og vinterdæk, og ødelagte dæk er eksempler på fejl, der kan føre til, at bilen dumper syn.

6. Fjedre og stabilisatorer

Annoncer:
Responsiv Iframe

Nedslidte forbindelsesled til krængningsstabilisatoren og knækkede fjedre er almindelige fejl.

7. Slør i styretøjet

Revnede gummimanchetter, rystelser i rattet og uens dækslitage kan være tegn på slør i styretøjet.

Annonce:

8. Tærede bremserør

Tærede bremserør kan briste og føre til bremsesvigt. Denne fejl ses ofte på ældre biler.

9. Luftforurening

Motorer, der ikke overholder lovens krav til luftforurening, kan dumpe syn.

10. Bremsepræstationer (skævbremsning)

Hvis bilens bremsekraft afviger mere end 30% mellem højre og venstre side på samme aksel, dumper bilen syn.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:



Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:
Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også