Annonce:

Dodge fortryder – 6,2-liters V8-motor skal ikke dø

Dodge har fortrudt de planer, mærket havde om at lægge den store 6,2-liters Hemi-V8-motor i graven. Nu lever den videre.

Den store 6,2-liters V8-motor fra Stellantis, kaldet Hemi, skal ingen steder. Dodge har nemlig fortrudt planerne om at lægge motoren i graven.

Det skriver AutoBlog.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Egentlig var det planen, at den sidst-overlevende bil med motoren, Dodge Durango, også skulle smide den senest 31. december 2024. Men nu forlænger Dodge produktionen.

Det sker, siger mærket, ‘i hvert fald ind i 2025’. Om der er flere biler, der skal have den store motor mellem forhjulene, er derimod usikkert.

Men i Hellcat-trim yder den 710 hestekræfter og 875 newtonmeter direkte fra samlebåndet. Motoren trækker i øvrigt den store Durango fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder. Og den mister ikke pusten, før en elektronisk begrænser sætter en stopper for festen ved 275 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Beslutningen om at holde Hemi-motoren i live kommer bare få uger efter, at Stellantis’ øverste direktør Carlos Tavares blev fyret et år før tid.

Officielt hedder det sig, at Tavares gik selv. Men det er ingen hemmelighed, at der reelt er tale om en fyring. Bl.a. fordi alle undtagen direktøren selv ville beholde den kæmpe motor. Læs meget mere om det her.

Stellantis er i øvrigt ikke de eneste som har travlt med at fortryde i disse dage. Selvom mærket er de seneste som har meldt ud, at man alligevel ikke kun vil bygge elbiler i 2035.

Mercedes har også måttet erkende, at man ikke kan leve af kun at bygge elbiler. Det samme siger Ford. Ligesom Volkswagen har trukket ambitionen tilbage. Volvo, der ellers stædigt har holdt på den målsætning, har også fortrudt. Og hos Polestar vil man ikke afvise idéen om igen at bygge biler med forbrændingsmotor.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også