Annonce:

Dom: Polestars logo er forbudt

Men kun i Frankrig og kun i seks måneder

Annonce:


Det har en fransk domstol nu afgjort som en del af en længerevarende juridisk tvist mellem Citroën og Volvos elbilsdivision. Skåret ind til benet går sagen på, at Citroen mener, at Polestars logo minder for meget om det logo, franskmændene selv bruger på deres luksusbiler – kaldet DS.

Og det er man altså gået rettens vej for at få ret i. Primært fordi Volvo nægtede at ændre logo, da Citroën/DS første gang bad dem om det tilbage i 2017.

LÆS OGSÅ: Toyota har fået nyt logo – kan du se forskel ?

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Overfor Autocar bekræfter Polestar, at man udkæmper et retsligt slagsmål med Citroën. Samtidig siger Polestar dog også, at det kun drejer sig om biler solgt i Frankrig, og at Polestar slet ikke er interesseret i at sælge biler netop der.

Logo forbudt
I første omgang gik Citroen til den EU-domstol, der tager sig af spørgsmål om immaterielle rettigheder. Her blev sagen dog afvist. Siden har en fransk domstol dog fundet, at Citroen har ret.

Derfor er Polestar dømt til at betale 150.000 euro – godt 1,1 millioner danske kroner – til Citroën og 70.000 euro – en halv million kr. – i sagsomkostninger. Desuden har Polestar siden juli i år ikke måttet gøre brug af sit logo. Men altså kun i Frankrig og kun i seks måneder.


Hvad Polestar gør, når de til januar 2021 igen må bruge deres logo i Frankrig, melder historien ikke noget om.

Foto: DS Automobiles
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også