Annonce:

BMW dropper model – der skal bygges elbiler

Den nye elektriske crossover er tyskerne klar med engang i 2026. Men det er på bekostning af en anden.

Annonce:

BMW har fart på. Tyskerne sprøjter modeller ud. Men for én model i programmet tyder meget på, at livet snart er slut. X4’eren, der basalt set er en X3 med lidt coupéformer, er nemlig på vej ud. Det mener en kilde, som ifølge BMW Blog har ‘insider-viden’.

For selvom BMW stå stædigt fast på ikke at lægge forbrændingsmotoren i graven, så vurderer tyskerne tilsyneladende, at der snart ikke vil være nok købere til en coupé-agtig crossover med benzin/dieselmotor.

Helt aflivet er X4’eren dog ikke. Faktisk har BMW allerede givet faceliftet et internt kodenavn – nemlig G46. Men det planer skulle tyskerne altså være klar til at sætte ild til for i stedet at lancere en elektrisk udgave – en iX4.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Auto Show Annonce

Billigere og lettere batterier
Den bil skal bygges på BMW’s helt nye platform til elektriske biler kaldet Neue Klasse. BMW vurderer selv, at de er så langt med udviklingen, at fabrikken vil kunne skære 20 procent af batteripakken samlede vægt. Ligesom batterierne vil være halvt så dyre som nu.

Noget andet er, at BMW forventer, at batterierne stadig vil have 80 procent af deres oprindelige kapacitet efter et årtis brug. Ikke et ord om at forbrændingsmotoren næppe taber 20 procent af sin ydelse på ti år.

Men som det altid er med den slags, skal rygter af den karakter tages med et gran salt. Måske flere. Det vil i hvert fald være underligt, hvis BMW begyndte at skrotte diesel-og benzinmodeller i et væk. Især fordi topchefen, han hedder Oliver Zipse, så sent som i denne måned har advaret EU mod at forbyde forbrændingsmotoren.

BMW har egentlig planlagt et facelift af X4’eren. Måske bliver det ikke til noget.

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også