Annonce:

Du gætter aldrig prisen på denne gamle Mercedes

Hvis denne Mercedes ligner noget, mærket byggede i 1995, er det fordi, det er tilfældet. Men prisen? Den gætter du aldrig.

Annonce:

Prisen på dieselbiler er på vej op. Også i Danmark. Faktisk er priserne på op til 8 år gamle ‘dieselhakkere’ steget med op til 40 procent.

Det er – og bør være – en nogen anden historie med de rigtig gamle dieselbiler. Så som denne E300d fra 1995.

Men nej. For tidligere på sommeren fandt den sin nye ejer på det amerikanske site Bring A Trailer. Og her opstod der noget nær krig om nøglerne. Måske fordi den snart 30 år gamle Mercedes kun har været kørt og ejet af én eneste mand hele livet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Og han har faktisk ikke rigtig kørt i den heller. Sølle 13.500 kilometer er det blevet til på 29 år. Og det er noget, folk gerne vil betale rigeligt for i dag.

LÆS OGSÅ: VW ville have 70.000 kr. af Hans – nu er regningen forsvundet

Faktisk er bilen brugt så lidt, at den stadig står på de dæk, den oprindelig blev leveret på i 1995. Og trods standen på bilen i øvrigt, er det nok noget, den nye ejer bør få skiftet med det samme. Medmindre da bilen skal indgå i en nærmest museumsagtig samling.

Under kølerhjelmen finder vi en udgave af Mercedes’ OM606-motor. Det vil sige en 3-liters rækkesekser med 136 hestekræfter og 210 Nm. Om det hele stadig er hjemme, skal vi ikke kunne sige. Men servicehistorikken fejler ikke noget.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Seneste stempel i servicebogen er fra maj 2024. Her fik bilen skiftet brændstof- og luftfilter samt olie og kølervæsken.

Hvad vil folk så betale for den slags? Ja, altså ikke et service på en næsten 30 år gammel, dieseldrevet Mercedes men selve bilen? 101.000 dollar lige ud. Det svarer til 690.000 danske kroner med den dagsaktuelle vekselkurs.

Det er kun en smule mindre end den åndelige arvetager E 220d. Den bil fås i Danmark i øjeblikket fra omkring 763.000 kroner. Vi sagde jo, du aldrig ville kunne gætte prisen.

Mere efter annoncerne:
Mere herunder:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Annonce:

Husk det nu!

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler