Annonce:

Duften af ny bil kan være kræftfremkaldende

Duften af ny bil tiltaler mange bilkøbere. Men nu peger et nyt studie på, at den duft kan være kræftfremkaldende.

Annonce:

Det dufter godt i en fabriksny bil. Men måske dufter det en tand for godt. Nogen vil måske ligefrem sige farligt. Og nu peger en ny undersøgelse på, at duften kan være kræftfremkaldende.

Det er forskere fra universiteterne Harvard University i USA og Beijing Institute of Technology i Kina, der er kommet frem til, at du muligvis sætter dit liv på spil i en ny bil.

Og det bare igennem næsen. Risikoen for kræft hænger sammen med duften af ny bil i kabiner, hvor temperaturen er meget høj.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det konkluderer forskerne i undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports Physical Science.

LÆS OGSÅ: Desperat MG? Giver elbiler gratis væk i Tyskland

Forskerne undersøgte luftkvaliteten i nye biler ved hjælp af sensorer, som kan opfange forskellige kemikalier. Bilerne blev forseglet og parkeret udenfor i 12 dage i træk “under varierende forhold”.

Resultaterne af den undersøgte luftkvalitet i de nye biler viste, at formaldehyd, en kemisk forbindelse, som ifølge U.S. Environmental Protection Agency kan forårsage kræft, blev opdaget i koncentrationer, der er 34,9 procent højere, end kinesiske myndigheder siger er farligt.

Acetaldehyd, der er et andet kemikalie, som sandsynligvis også er kræftfremkaldende i mennesker, viste sig i koncentrationer, der er 60,5 procent højere, end de kinesiske standarder.

Læs mere efter videoen:

I alt viste det sig, at kombinationen af en række forskellige kemikalier efter forsøget lå på niveauer, der betragtes som “en høj potentiel sundhedsrisiko”. Noget der ifølge de amerikanske og kinesiske forskere betyder, at kemikalierne bag duften af ny bil ‘udgør en høj sundhedsrisiko for bilister’.

Det er i øvrigt ikke første gang, at duften af ny bil kædes sammen med en sundhedsrisiko. Det samme konkluderede en undersøgelse fra 2021. Her sagde forskere fra University of California, Riverside, at et ophold i en bil, der dufter af ny vogn, kan øge risikoen for kræft.

Og det er nok bare at opholde sig i sådan en bil i 20 minutter. Forskerne har dog også et godt og meget simpelt råd til bilisterne i nye biler – lad vinduet stå åbent!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også