De nye fotovogne kan meget mere end hidtil. De kan dog ikke lugte alkohol. Men så er det jo godt, at spritterne selv kan henvende sig.
En 22-årig mand fra Søllested fortryder nok inderligt, at han i de tidligere morgentimer i lørdags bankede på døren ind til en fotovognsoperatør.
For selvom han ‘bare’ ville spørge, om han var blevet blitzet på Sydmotorvejen, lugtede den 22-årige af alkohol.
Det mente operatøren i fotovognen i hvert fald. Og så blev politiet ellers ringet. Omkring kl.04.15 lykkedes det en patrulje at stoppe den 22-årige på Vesterbrogade i Maribo.
En alkometertest afslørede ganske rigtigt, at operatøren i fotovognen havde noget at have sin mistanke i. Den 22-årige var for fuld til køre bil. Derfor blev han ud over at køre for stærkt og sigtet for at køre spritkørsel.
LÆS OGSÅ: Blæste på fartgrænsen.. igen – bilist får fartbøde på 900.000 kr.
Den unge bilist var bestemt ikke den eneste i politikredsens område, som i weekend endte på den helt forkerte side af færdselsloven. Det samme skete for en 21-årig mand. Og det på grund af noget lattergas. Læs mere om den sag her.