Det handler ikke kun om kroner og ører på tankstationerne. Det handler i høj grad også om arbejdspladser, siger en dansk erhvervsorganisation.
Første januar 2024 steg prisen på brændstof herhjemme. Den 15 år gamle såkaldte ‘forårspakke’ gjorde med et slag på både benzin og diesel 7,7 procent dyrere.
Og det er ikke fair, mener SMVdanmark – en dansk erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder.
Især ikke fordi danskernes befordringsfradrag stiger tilsvarende. Den skævhed gør det kun sværere for virksomhederne at rekruttere nye folk, siger politisk chefkonsulent i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen, til Ekstra Bladet.
Også interesseorganisationen FDM har kritiseret den højere afgift på benzin og diesel. Men hos Skatteministeriet afviser kritikken.
LÆS OGSÅ: Verdens største bilmærke sælger kun én procent elbiler
Herfra lyder det, at befordringsfradraget, som gives til pendlere med mere end 24 kilometer mellem hjem og arbejdsplads, udregnes på mere end bare benzin-prisen.
Alligevel mener SMVdanmark, at regeringen bør gøre mere for at sikre et passende kørselsfradrag.
– Vi synes, at man sætter niveauet for lavt ud fra de nye afgifter. Vi har ikke et konkret bud på, hvor niveauet er, men vi lægger de her to ting sammen.
– Vi kan se, at det er svært at få folk til at søge nogen af disse job, hvor man skal køre langt, og samtidig stiger benzinpriserne, lyder det.