Det britiske pressenævn holder fast i, at den klumme – som flest briter nogensinde har klaget over – var sexsitisk skrevet af Jeremy Clarkson.
Den tidligere ‘Top Gear’-vært Jeremy Clarkson havnede i december sidste år i noget af en shitstorm. Alt sammen på grund en klumme med krads kritik af det britiske kongehus.
Nærmere bestemt prins Harry og Meghan Markle. Og nu fastholder det britiske pressenævn en lige så krads kritik af Clarkson. Det skriver Reuters.
Nævnet fastholder den kritik, som man første gang i december sidste år udtalte af Clarksons skrevne ord i klummen, der blev bragt i The Sun.
En klumme der siden blev trukket tilbage. Inden da nåede det britiske pressenævn dog at modtage en decideret storm af klager rettet mod Clarkson. Faktisk har nævnet ikke før eller siden modtaget så mange klager over én enkelt person.
LÆS OGSÅ: Nederlag til politiet – her blev der IKKE holdt fest i fotovognene
Over 25.000 klager blev det til i dagene efter klummens udgivelse. Og nu fastholder pressenævnet altså kritikken af klummen, som man kaldte ‘sexsitisk’, ‘nedsættende’ og ‘fordomsfuld’.
Selv følte Clarkson sig da også nødsaget til at beklage klummen, som han kaldte ‘misforstået’. Endda Clarkson egen datter har undsagt sin berømte far.
Klummen kan dog have fået langt mere alvorlige konsekvenser for Clarkson end noget kritik fra et pressenævn.
Tilbage i marts blev Jeremy Clarkson pillet af iTV’s sendefalde. Her har han ellers i en årrække været vært på ‘Hvem vil være millionær?”.
Endnu før den beslutning blev offentliggjort, skrev mediet Variety at streamingtjenesten Amazon Prime, hvor Clarkson udgiver ‘Clarkson’s Farm’ og ‘The Grand Tour’, har fået nok af TV-værten.
Allerede i januar skulle streamingtjenesten således have ‘fyret’ Clarkson ved at fortælle ham, at hans kontrakt – der løber frem til 2024 – ikke bliver fornyet.