Annonce:

Ejer forsvandt – efterlod Lamborghini i over 30 år

Det er ikke noget nyt, at superbiler efterlades og først findes frem igen mange år senere. Denne Lamborghini Espada har dog ikke været på vejene i mere end 30 år.

Annonce:

Indrømmet, her på redaktionen er vi alle nogle suckers for et godt lade fund. Så da Jonny Smith fra The Late Break Show fortalte, at han havde fundet frem til en Lamborghini Espada, måtte vi bare skrive om det.

Især fordi bilen har været gemt og glemt i mere end tredive år. Historien går at bilens ejer dukkede op på en landejendom i England, hvor han gerne ville have opbevaret sin Espada. Til at begynde med bare i et par måneder.

De måneder endte med at blive til mere end tredive år, for lige pludselig forsvandt ejeren. Og det samme gjorde betalingen selvfølgelig. Siden har ingen gjort krav på bilen, der altså kun er produceret 170 højrestyrede eksemplarer af.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ikke ædt af mus
Og derfor endte bilen med at tilbringe de mange år i en aflåst lade på ejendommen. Her stod den sammen med en række Vauxhall-modeller, før den altså blev ‘fundet‘ igen.

Eneste tegn på slitage ser ud til at være en træt lak. Imponerende nok er bilen ikke angrebet af mus og andre gnavere. Næste skridt for Espada’en bliver en plads på en auktion, hvor den forhåbentlig finder en ny og mere omsorgsfuld ejer.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også