Annonce:

Ekspert varsler priskrig som flere bilmærker kan dø af

Priskrigen i bilindustrien er ikke slut. Faktisk venter der flere prishug lige om hjørnet, fordi bilmærkerne er nødt til det, siger ekspert.

Annonce:

Allerede i januar lød det fra verdens fjerdestørste bilkoncern, at flere bilmærker riskerer lukning i den nuværende priskrig.

Og nu mener Thomas Peckruhn, der er næstformand i Centralforeningen for tyske bilhandel (ZDK), at der er endnu et slag på vej. Det er godt for forbrugerne men skidt for bilfabrikkerne.

– Vi vil opleve en priskrig som aldrig før, siger Peckruhn i et interview til Mobility Writers Association.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Forklaringen skal delvist findes i det, at bilfabrikkerne – i hvert fald i Europa – er nødt til at øge antallet af elektrificerede biler. Ellers rammes de af EU-regler om emissionskrav som kaster milliardstore bøder af sig.

LÆS OGSÅ: Prisen på diesel er den laveste siden nytår

Et af de bilmærker, der lige nu står til at blive ramt hårdest på pengepungen på grund af ‘manglende’ elbiler, er Skoda. Volkswagen-gruppens tjekkiske ben skal ifølge den tyske avis Merkur fordoble elektrificeringen af modelprogrammet for at undgå bøder fra EU.


Men andre bilmærker har også læst skriften på væggen. Og den – altså EU’s krav – er ikke nødvendigvis rimelig. I hvert fald vil både Volkswagen-koncernen og BMW have lov til at forurene mere.

– Det giver ikke mening, at branchen skal betale bøder, når rammebetingelserne for udviklingen af elbilen endnu ikke er på plads, sagde Volkswagen-gruppens øverste direktør Oliver Blume, da virksomheden fremlagde årsregnskabet for 2023.

Og hans chefkollega hos BMW i München, Oliver Zipse, er heller ikke tilfreds med udsigten til de milliardstore bøder. Bøderne skader nemlig mere, end de gavner, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– I slutningen af 2025 vil verden konstatere, at det ikke er så nemt. Og så vil presset på den europæiske bilindustri være markant, sagde Oliver Zipse, da BMW offentliggjorde regnskabet for 2023.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du med til Danmarks største bilmesse

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også