Annonce:

Elbil på værksted i 7,5 måned – kan ikke repareres

Josh Cowans Volkswagen ID.4 har foreløbig stået på værksted i 7,5 måned. Volkswagen har nemlig ikke det værktøj, der kan reparere bilen.

Annonce:

Ejeren af en Volkswagen ID.4 er nu i åben konflikt med bilmærket, efter at hans elbil har været på værksted i hele 7,5 måneder uden at blive repareret. Situationen har ført til, at han nu overvejer at tage sagen til retten.

Josh Cowan havde oprindeligt set frem til at skifte til en elbil og valgte efter nøje overvejelser en Volkswagen ID.4.

Hans forventning var, at overgangen til en elektrisk bil ville blive ligetil, især fordi han havde haft gode erfaringer med Volkswagens biler gennem flere årtier. Hans tidligere biler fra mærket havde sjældent haft behov for værkstedsbesøg, og han regnede med, at det samme ville gælde for ID.4-modellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men kort efter at bilen var blevet leveret, begyndte problemerne at vise sig. Først tændte advarselslampen for airbag-systemet, og samtidig opdagede Josh, at der kom en underlig lyd, når bilen accelererede.

Bekymret kontaktede han forhandleren, som hurtigt fandt frem til, at gearkassen tilsyneladende var defekt.

Reparationen skulle dog vise sig at trække ud. Det krævede specialværktøj fra Volkswagen, som værkstedet ikke havde til rådighed. Mens bilen stod stille, blev der desuden opdaget yderligere problemer med ID.4’eren. Herunder to tilbagekaldelser som heller ikke var blevet udbedret.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Så nu holder den der. På værkstedet. Der er nu gået syv en halv måned. Der er to yderligere tilbagekaldelser på bilen, som er kommet til i mellemtiden. Noget de ikke har rettelser til, fortæller Josh Cowan om sin situation.

Volkswagen-forhandleren forsøgte at løse konflikten ved at tilbyde Josh en kompensation på små 20.000 danske kroner.

Læs mere efter videoannoncen:

Men han har afvist tilbuddet og i stedet besluttet at tage sagen videre til domstolene. Historien har fået international opmærksomhed og er blandt andet blevet omtalt af WFTV Channel 9 og Autoblog.

Denne sag kommer på et uheldigt tidspunkt for Volkswagen, som i forvejen har kæmpet med problemer i deres elbilprogram, herunder kritik af bilernes software. Nu bliver det op til retten at afgøre, hvem der har retten på sin side i denne konflikt mellem bilejeren og bilproducenten.

Det er dog ikke, fordi Volkswagen biler med forbrændingsmotorer er fejlfrie konstruktioner. Boosted hjalp bl.a. Hans Ole Andersen, da Volkswagen i Danmark ville have 70.000 kroner af ham til en reparation. Læs mere om det her.

Læs mere efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også