Kobolt er en vital komponent i moderne teknologi – herunder batterier til elbiler – og meget af den kobolt stammer fra Congo. Men ikke alt er, som det burde være i det afrikanske land. Nu forsøger flere organisationer at stramme kontrollen med kobolt-produktionen.
Batterier til elbiler, smartphones og meget andet moderne teknologi indeholder ofte kobolt. Og derfor spiller det sjældne mineral en afgørende rolle i den globale grønne omstilling. I hvert fald indtil batteriproducenterne får rigtig gang i udviklingen af batterier uden kobolt. Men det går ikke så stærkt, som mange drømmer om.
Så indtil videre gemmer der sig bag den – i daglig tale – grønne omstilling en lidt mere dyster virkelighed. Især i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), hvor størstedelen af verdens kobolt udvindes.
I Congo mødes drømmen om bæredygtig energi med menneskelige og miljømæssige omkostninger. Store dele af koboltproduktionen er præget af børnearbejde, korruption og ulovlig minedrift.
Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) arbejder tusindvis af børn under farlige forhold i Congos miner, mens organiseret kriminalitet og smuglerruter stjæler milliarder fra den congolesiske stat.
ILO har lanceret det såkaldte GALAB-projekt for at bekæmpe børnearbejde i landets miner. Projektet bygger på tidligere initiativer som COTECCO og har som mål at fjerne børn fra minerne og sikre dem en fremtid uden tvangsarbejde.
Ved hjælp af systemer som Child Labor Monitoring and Remediation System (CLMRS) er mere end 6.200 børn blevet registreret som arbejdere i minerne i Haut-Katanga og Lualaba. Men problemet rækker ud over børnearbejde.
Mange miner drives ulovligt, ofte i områder uden statslig kontrol. Lokale samfund betaler beskyttelsespenge til væbnede grupper for at få adgang til minerne, og smuglere udnytter grænseområderne til Zambia og Tanzania, hvor bestikkelser og forfalskede dokumenter åbner vejen for ulovlig eksport.
Ifølge ISS Africa mister Congo næsten 1 milliard dollars om året på ulovlig minedrift og eksport – penge der kunne bruges til at udvikle landets økonomi og bekæmpe fattigdom.
Selvom regeringen har indført regler for at regulere sektoren, mangler der håndhævelse.
Mange minearbejdere arbejder desuden uden sikkerhedsudstyr, hvilket fører til alvorlige sundhedsproblemer som kræft og luftvejssygdomme. Minedriften efterlader desværre også giftrester fra produktionen i vand og jord.
Kobolt fra Congo finder vej til nogle af verdens største batteriproducenter, herunder kinesiske CATL, som er en af de førende leverandører af elbilsbatterier til kendte bilmærker over hele verden.
Disse producenter er en vigtig del af forsyningskæden til den grønne omstilling, men de risikerer at bidrage til de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og miljøproblemer, der er forbundet med udvindingen i Congo.
Trods flere initiativer til at skabe ansvarlig kobolthandel er det stadig svært at spore mineralernes oprindelse og sikre, at de er udvundet under ordentlige forhold.
Den ulovlige minedrift går også hånd i hånd med korruption. Soldater og politifolk, som egentlig skulle holde uvedkommende væk fra minerne, deltager ofte selv i ulovlighederne.
Nogle sælger mineraler videre for egen profit, mens andre yder beskyttelse til smuglere. Den giftige cocktail af lovløshed og desperation skaber en uigennemsigtig forsyningskæde, hvor det er næsten umuligt at spore mineralernes oprindelse. Det skriver organisationerne ISS og ILO.
For at løse problemerne kræves der handling på flere niveauer. Ifølge ISS Africa skal regeringen stramme kontrollen med minerne, bekæmpe korruption og forbedre de økonomiske vilkår for arbejdere og deres familier.
Samtidig bør virksomheder som eksempelvis de mange producenter af elbiler tage ansvar og sikre, at deres forsyningskæder overholder internationale standarder. Også helt tilbage til udvindingen af de materialer, som elbilernes batterier er lavet af.
ILO og deres partnere understreger også behovet for at skabe bedre uddannelsesmuligheder og grundlæggende arbejdsforhold, så børn kan undgå minerne, og voksne kan finde bæredygtige indtægtskilder.
Men vejen frem er lang. Congo har ambitioner om at blive en global leder inden for batteriproduktion og vil samarbejde med Zambia om forarbejdning af råmaterialer.
Denne vision kan dog kun realiseres, hvis der samtidig investeres i udvikling for de mange sårbare samfund, der lever i skyggen af kobolt-produktionen.
Koboltens rejse fra Congos miner til verdens teknologier og elbiler er derfor ikke bare en historie om innovation og grønne idéer. Det er også en fortælling om alvorlige menneskelige udfordringer og korruption.
Så hvis verden virkelig vil skabe en grøn og bæredygtig fremtid, må den ifølge de to organisationer også tage ansvar for og turde tale højt om de mørke skygger, der følger med jagten på mineraler som kobolt.
Engang i fremtiden kan du heldigvis glæde dig til batterier helt uden kobolt. Kineserne udvikler eksempelvis i øjeblikket batterier baseret på salt. Læs mere her. Om det så er godt eller skidt for borgerne i Congo, hvis kobolt-indtægtskilden fjernes helt, må tiden vise.
Herunder kan du se data for produktionen af kobolt:
Artiklens kilder:
https://www.ilo.org/resource/news/ilo-launches-galab-project-democratic-republic-congo-address-child-labour
https://issafrica.org/iss-today/rampant-cobalt-smuggling-and-corruption-deny-billions-to-drc
