Normalt må bilejerne forvente, at helt nye biler taber omkring 30 procent af værdien det første år. For Mercedes EQS-ejere står det endnu værre til.
Køber man en Mercedes EQS, der er det elektriske svar på S-Klassen, må man forvente, at bilen kun har 47,8 procent tilbage af sin oprindelige værdi efter et år.
Det afslører nye tal fra iSeeCars.
Og Mercedesen er ikke den eneste elbil, der rasler ned i værdi efter et år. Men tyskeren er den, det går absolut hurtigst for.
Faktisk er der i top 5 over de biler, som smider mest af værdien på et år, hele 4 elbiler at finde. Efter EQS kommer Nissan Leaf, der er 45,7 procent mindre værd efter 12 måneder.
LÆS OGSÅ: Thomas’ nye Tesla blev hentet af fejeblad efter 1 kilometer
Herefter kommer Jaguar F-Pace, som ejerne må æde en 35,4 procent afskrivning i løbet af samme periode.
På top 5 finder vi dog også en benzinbil. Nemlig Alfa Romeo Giulia, der styrtdykker med 33,4 procent i værdi. Herefter følger endnu en elbil nemlig Kia EV6 og søsterbilen Hyundai Ioniq 5.
Volkswagen ID.4 går det næsten lige så skidt for. Tilbage til Mercedes dog for en kort bemærkning.
For dens åndelige søster, S-Klassen med forbrændingsmotoren, runder faktisk iSeeCars’ opgørelse af. På en tiendeplads taber en S-Klasse i snit ‘bare’ 31,5 procent af sin værdi i løbet af det første år.
Noget helt andet er, at Mercedes’ forhandlere faktisk indrømmer, at de har mere end svært ved overhovedet at sælge mærkets elektriske modeller.
Kunderne bliver ganske enkelt væk, lød det var en anonym forhandler, som Automotive News fik i tale sidste år.
Værditabet er skræmmende. Men det er stadig peanuts i forhold til, hvordan en Fisker Ocean brager ned i værdi. Og det efter bare to måneder. Læs mere om det her.
Læs flere nyheder fra og om Mercedes lige her!