Den norske oliefonds formand måtte forklare Elon Musk, at der er informationsfrihed i Norge. Derfor cirkulerer Tesla-direktørens sms’er nu i pressen.
Elon Musks sms-korrespondance med Nicolai Tangen, formand for den norske oliefond, er blevet offentliggjort. ‘Lækket’ står fondsformanden selv bag, og det overrasker Tesla-direktøren.
Beskederne afslører en anspændt dialog efter oliefonden stemte imod Elon Musks lønpakke på 400 milliarder danske kroner.
Det skriver erhvervsmediet E24.
Oliefonden, der er en betydelig aktionær i Tesla, afviste lønpakken, hvilket resulterede i en skarp reaktion fra Elon Musk.
– Når jeg beder dig om en tjeneste, hvilket jeg meget sjældent gør, og du nægter, så skal du ikke bede mig om en, før du har gjort noget for at råde bod på det, skrev Elon Musk til Tangen i oktober.
Sms’erne blev udvekslet efter Elon Musk afslog at deltage i oliefondens investeringskonference. Elon Musk reagerede kraftigt på, at korrespondancen var blevet lækket til norsk presse.
– Har du sendt min sms til pressen?” spurgte Musk Tangen.
Musk havde modtaget et screenshot fra andre, der antydede, at Tangen havde lækket sms’erne. Tangen måtte forklare, at Norge har et åbenhedsprincip, der giver offentligheden indsigt i statslige myndigheders arbejde.
– De har ikke sendt dine personlige kommentarer, bare den del, hvor du sagde, at du ikke ville komme til konferencen.
– Landet (Norge, red.) er besat af dig, men det afspejler dig ikke dårligt. Men jeg beklager ulejligheden, forklarede Tangen.
Episoden illustrerer Elon Musks til tider kontante kommunikationsstil og den norske oliefonds uafhængighed i investeringsbeslutninger.
Offentliggørelsen af sms’erne giver et unikt indblik i dialogen mellem en af verdens rigeste personer og en ikke ubetydelig investor i netop Tesla.
Trods Elon Musk indblanding i både politik og andre samfundsspørgsmål kan Tesla notere sig, at kunderne stadig vælter ind.
Kinesiske medier kunne i denne uge afsløre, at over 70.000 har bestilt den nye Model Y på bare 5 dage. Læs mere om det her.
Læs flere artikler efter annoncerne: