Og det er faktisk en neddrosling. For halvandet år siden præsenterede den tysker en om muligt endnu mere vanvittig X5.
For halvandet år siden viste den tyske tuner Manhart, at de – også – kan lave noget vanvittigt ud af BMW X5 M Competition. De kalder den MHX5 800. Og ja, som navnet antyder, har den bil 800 hestekræfter.
Har du ikke mod på helt så meget under højre foden, er tuneren nu klar med en marginalt mindre vanvittig løsning. Den har ‘kun’ 740 hestekræfter og 900 Nm. Og selvom den store SUV stadig mangler en sportsvogns aerodynamik og adræthed, går det tunede eksemplar fra 0 til 100 km/t på under 4 sekunder.
Og det i en bil der stadig vejer 2,2 ton. Vægten er altså ikke noget problem for den 4,4-liters V8’er med de dobbelte turboer. For at holde det hel på asfalten har Manhart udstyret den store BMW med en helt nye undervogn og 23″ hjul hele vejen rundt. Kulfiber er der også rigeligt af. Faktisk er der en overflod af det, hvis du sætter de rigtige krydser.
Prisen er noget af det, du ikke skal spørge om. Det er bare er at betale. Men for en god ordens skyld må vi hellere indskyde, at X5 M Competition koster fra 2,7 milloner kr. på danske nummerplader. AV!
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen