Det blev en kort jagt for Fyns Politi der torsdag nat dog måtte trykke ekstra hårdt på speederen for at følge med en vanvidsbilist.
Svendborgsundbroen på Fyn er en 70-zone. Alligevel nåede Fyns Politi op på 170 km/t, da man torsdag nat kl. 01.28 fulgte efter en vanvidsbilist henover broforbindelsen. Det skriver TV2 Fyn.
LÆS OGSÅ: Kvinde dømt – forsøgte at bestikke fotovogns-operatør som blitzede hende
Over for mediet oplyser vagthavende, at bilisten – en 29-årig mand – bestemt ikke havde lyst til at tale med politiet. Faktisk forsøgte han at flygte fra betjentene. Kort efter opgav han dog den idé, og politiet kunne konstatere, at manden – ud over at køre for stærkt – også gjorde det i narkopåvirket tilstand.
Alene hastigheden koster ham dog både kørekortet og bilen, som politiet tog med sig. Den er nu beslaglagt, nu skal en dommer se på, om staten også må konfiskere bilen. Uanset hvad kan den 29-årig formentlig se frem til en klækkelig bøde.
Flere billeder: presse-fotos.dk