Er du klar til bilfrie søndage og “Ungarn-kørsel”? Det kan du meget vel snart blive tvunget til for at spare på energien.
Hver dag dækker den russiske olieproduktion 10 procent af verdens forbrug. Men på grund af landets invasion af Ukraine kan vi meget snart stå i en situtation, hvor der kommer til at mangle millioner af olietønder – hver dag! Derfor har Det Internationale Energiagentur (IEA) netop offentliggjort 10 spare-forslag.
Hvis den vestlige verden indfører samtlige forslag, vil det kunne nedbringe efterspørgsel på olie med 3 millioner tønder olie om dagen. Nogenlunde det udbuddet står til at falde med. Men det betyder, siger IEA, en tilbagevenden til bilfrie søndage som i 70’erne.
Senest der ikke måtte køre biler på vejene om søndagene i Danmark var under oliekrisen i 1973/74. Helt konkret havde vi herhjemme bil frie søndage fra 25. november 1973 til 10. februar 1974.
Så er der offentlig transport. Det skal gøres billigere, mener IEA. Men vi kunne også køre mindre. Lidt ligesom de gør i Ungarn. For mens danske bilister i snit tilbagelægger 13.157 kilometer om året, kan ungarerne ‘nøjes’ med 9.925 kilometer set over den samme periode. Og hvis alle kunne det, vil EU ifølge IEA kunne gøre sig helt fri af den russiske olie.
Det vil komme til at gå hårdt udover nogen
At ungarerne køre væsentlig mindre i bil, skyldes dog også, at de køre mere med den offentlige transport, viser IEA’s tal. Skal danskerne lade bilen stå mere end nu, vil det gå hårdt udover sammenhængskraften i landet.
– At køre en fjerdedel mindre er et voldsomt initiativ, der især vil ramme hårdt i familier, hvor bilen er en vigtig forudsætning for at få hverdagen til at fungere. Især i Jylland, hvor bilister kører længere på grund af de større afstande mellem bolig, skole, arbejde og fritidsaktiviteter sammenlignet med hovedstaden og de større byer, siger John Gantzhorn fra Applus i en pressemeddelse.
Fra Applus lyder vurderingen, at de danske bilister i stedet vil kunne reducere deres brændstofbrug ved lige at tænke sig om en ekstra gang. At sikre det optimale dæktryk, fjerne tagbøjler og andet overflødig vægt fra bilen, undgå de hurtige accelerationer og skrue ned for varmen vil alt sammen kunne hjælpe.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se de 10 forslag fra IEA