Annonce:

Eneste overlevende Shelby GT500 fra ‘I Am Legend’ søger ny ejer

En af de Ford Mustang Shelby GT500, som blev brugt under optagelserne til Hollywood-filmen ‘I Am Legend’ med Will Smith i hovedrollen, kan nu blive din.

Faktisk er det den eneste overlevende af de seks styk, som filmholdet fik fremstillet til optagelserne. De fem andre blev destrueret af Ford, skriver Carscoops.

Det betyder, at bilen her, som blev kørt af Will Smith og brugt til diverse B-roll-scener i filmen, er den eneste tilbage. Ifølge Ebay-annoncen er bilen i øjeblikket opbevaret hos en forhandler i Connecticut, USA.

Samme forhandler har i øvrigt holdt bilen med service hele dens liv. Papirer, der viser bilens ægthed og den oprindelige formål som filmstjerne, følger naturligvis med i handlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: I Tonis Golf 7 ligger en 4-liters BMW-V8’er

Men den slags kommer du selvfølgelig til at betale for. Bilen, der kun har kørt små 10.000 kilometer, siden den var ny i 2007, er med en dag og nogle timer tilbage af auktionen budt op i 55.200 dollar. Eller godt 347.000 danske kroner.

Til sammenligning kan du hive en ‘almindelig’ Shelby GT500 hjem fra Tyskland for 38.000 euro. Eller godt 282.000 kroner. Alle beløb er naturligvis uden dansk afgift. Det siger sig selv.

Filmhistorik koster altså lidt knaster.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af Hollywood-slæden.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også